Skribent
14 jul.04
Anmeldelse
Glaspigen af Karin Dyhr; Marianne Holmen
- Log ind for at skrive kommentarer
Lån bogen på
Idas liv gør så ondt, at hun skærer sig - dybt - fordi den smerte ikke gør så ondt som smerten ved overhovedet at være i live.
Ida er psykisk syg, dybt psykotisk. Igennem næsten 20 år tilbringer hun det meste af sit liv på psykiatriske afdelinger.
Sygdommen er opstået, fordi hendes far har misbrugt hende seksuelt, siden hun var ganske spæd, og indtil hun kom i puberteten.
Idas barndomshjem var meget kærligt. Sammen med forældrene og de to ældre brødre danner familien en tæt knyttet enhed, centreret omkring faderen. De er alle musikalske, og huset genlyder altid af musik og sang. Men om natten er der stille. Kun Far sover ikke. Og Ida kigger forskræmt på dørhåndtaget i angst for, at det skal blive trykket ned. Man må aldrig vække dem, der sover, derfor foregår alt i dybeste stilhed, og Mor opdager aldrig noget.
Om dagen er Far stadig kærlig, han elsker at kysse og kramme Ida, og alle taler om, hvor dejlig en far, han er. Ida tror, det er hendes egen skyld, Far er jo så dejligt et menneske. Endelig, da hun er et par og tyve, kan hendes psyke ikke bære det mere, og hun bliver indlagt første gang.
I de første mange års indlæggelser prøver lægerne at medicinere smerterne væk. Først da hun er i trediverne, starter en ny psykiatrisk natsygeplejer på afdelingen, og han vier sine nætter til samtaler med Ida. Det hjælper med til, at hun erkender, hvorfor hun har den store smerte, og at den ikke er hendes egen skyld.
Denne meget selvbiografiske roman er et gysende billede på, hvad incest gør ved et menneske. Uhyggen fortsætter i det psykiatriske system, der ikke forstår, at der er en grund til Idas psykoser – i stedet bliver hun gentagne gange bedt om at "tage sig sammen".
Ida er en fighter, og med den gode hjælp, hun får de sidste år, kommer hun endelig igennem. Den "rigtige" Ida, Karin Dyhr, er nu et velfungerende menneske, som sammen med en nær veninde har skrevet disse erindringer.
Romanen er velskrevet, og man har svært ved at lægge den fra sig. Den sidste del kunne have været redaktionelt strammet op, men bogen er alligevel i allerhøjeste grad anbefalelsesværdig.
Documentas, 2004. 364 sider. Kr 249,-
Mere om bogen og forfatterne
Eksterne links
- Log ind for at skrive kommentarer
Lån bogen på
Idas liv gør så ondt, at hun skærer sig - dybt - fordi den smerte ikke gør så ondt som smerten ved overhovedet at være i live.
Ida er psykisk syg, dybt psykotisk. Igennem næsten 20 år tilbringer hun det meste af sit liv på psykiatriske afdelinger.
Sygdommen er opstået, fordi hendes far har misbrugt hende seksuelt, siden hun var ganske spæd, og indtil hun kom i puberteten.
Idas barndomshjem var meget kærligt. Sammen med forældrene og de to ældre brødre danner familien en tæt knyttet enhed, centreret omkring faderen. De er alle musikalske, og huset genlyder altid af musik og sang. Men om natten er der stille. Kun Far sover ikke. Og Ida kigger forskræmt på dørhåndtaget i angst for, at det skal blive trykket ned. Man må aldrig vække dem, der sover, derfor foregår alt i dybeste stilhed, og Mor opdager aldrig noget.
Om dagen er Far stadig kærlig, han elsker at kysse og kramme Ida, og alle taler om, hvor dejlig en far, han er. Ida tror, det er hendes egen skyld, Far er jo så dejligt et menneske. Endelig, da hun er et par og tyve, kan hendes psyke ikke bære det mere, og hun bliver indlagt første gang.
I de første mange års indlæggelser prøver lægerne at medicinere smerterne væk. Først da hun er i trediverne, starter en ny psykiatrisk natsygeplejer på afdelingen, og han vier sine nætter til samtaler med Ida. Det hjælper med til, at hun erkender, hvorfor hun har den store smerte, og at den ikke er hendes egen skyld.
Denne meget selvbiografiske roman er et gysende billede på, hvad incest gør ved et menneske. Uhyggen fortsætter i det psykiatriske system, der ikke forstår, at der er en grund til Idas psykoser – i stedet bliver hun gentagne gange bedt om at "tage sig sammen".
Ida er en fighter, og med den gode hjælp, hun får de sidste år, kommer hun endelig igennem. Den "rigtige" Ida, Karin Dyhr, er nu et velfungerende menneske, som sammen med en nær veninde har skrevet disse erindringer.
Romanen er velskrevet, og man har svært ved at lægge den fra sig. Den sidste del kunne have været redaktionelt strammet op, men bogen er alligevel i allerhøjeste grad anbefalelsesværdig.
Documentas, 2004. 364 sider. Kr 249,-
Mere om bogen og forfatterne
Eksterne links
Kommentarer