Anmeldelse
Glaspaladset af Amitav Ghosh
Glaspaladset af Amitav Ghosh anbefalet af bibliotekar Birgitte Tindbæk, Gentofte Bibliotekerne
Lån bogen på 
Myanmar hedder landet i dag. Engang hed det Burma og "var et gyldent land, hvor ingen sultede, og hvor ingen var for fattige til at lære at læse og skrive." Et land, man i vesten forbinder med østlig eksotisk skønhed og mystik, men i virkeligheden ikke kender særlig meget til.
Det kan der rådes bod på nu - for i dette land starter og slutter "Glaspaladset" - den indisk-amerikanske forfatter Amitav Ghosh's 500 sider store rejse gennem tre generationers indisk og burmesisk slægtshistorie.
Og familiehistorierne knyttes på uforudsigelig, skæbnebestemt vis til Burmas, Indiens og Malayas (i dag Malaysias) fælles historie gennem hele det 20. århundrede. Udgangspunktet er kolonitiden, hvor det britiske imperium strakte sin magt og kultur ud i hver en afkrog af verden, helt præcist året 1885, hvor den burmesiske guldalder er forbi med Mandalays fald og fordrivelsen af den burmesiske kongefamilie fra Glaspaladset; og 1996 slutter romanen i militærdiktaturet Myanmar (Burma) med en hyldest til den berømte kvindelige frihedskæmper Aung San Suu Kyi og med et andet glaspalads; denne gang er det et beskedent fotoatelier, der bærer navnet.
Imellem disse to glaspaladser vrimler det med personer og vidt forskellige miljøer. Den tråd, der holder det enorme person- og begivenhedsgalleri sammen (og grundlægger af en af de slægter, vi følger) er den forældreløse inderdreng Rajkumar, der skaber sig et liv og en karriere som tømmermagnat.
Krydret og eksotisk er det - store og små historier om monsun og hede, kærlighed, krig og frygt, politik og forretninger, oplevet i Rangoon, Calcutta, Malaya og mange flere steder.
Vi lærer meget om plantagedrift, elefanter, den indiske hær, det problematiske forhold mellem indere og burmesere, samtidig med at ca. 100 års historie bliver fortalt med overgreb og lidelser.
Først briterne, siden japanerne og i 1990'erne en militærjunta.
Romanen retter en svidende anklage mod det engelske imperiums grådighed og racisme, men rummer også den erkendelse, at indere og burmesere med deres villighed til at tjene penge på det økonomiske boom i Sydøstasien, og det faktum, at mange indere loyalt tjente i den britiske hær, var medvirkende til, at briterne kunne opretholde kontrollen.
Glaspaladset er i romanens begyndelse det synlige udtryk for den burmesiske guldalder;i slutningen er det nye glaspalads rammen om den burmesiske modstandsvilje over for tyranni. Men glaspaladser er fine og skrøbelige, og også indespærrende. Det er altså en meget skrøbelig modstandsvilje og national selvbevidsthed, der er i færd med at spire frem.
Håbet knyttes til Aung San Suu Kyi; og man kunne læse romanens morale sådan, at et enkelt menneskes modstand opretholder håbet om, at Burma kan genfødes som det gyldne land, det engang har været.
Læs den og oplev eksotisk tiltrækningskraft og orientalsk sødme!
Læs den og bliv klogere på Østens historie og på aktuelle spørgsmål som globalisme og multietniske samfund!
Læs den, nyd den og bliv godt underholdt af en stor, letlæst, historisk roman!
Oversat fra engelsk af Annelise Schønnemann. Cicero, 2001. 492 sider
Glaspaladset af Amitav Ghosh anbefalet af bibliotekar Birgitte Tindbæk, Gentofte Bibliotekerne
Lån bogen på
Myanmar hedder landet i dag. Engang hed det Burma og "var et gyldent land, hvor ingen sultede, og hvor ingen var for fattige til at lære at læse og skrive." Et land, man i vesten forbinder med østlig eksotisk skønhed og mystik, men i virkeligheden ikke kender særlig meget til.
Det kan der rådes bod på nu - for i dette land starter og slutter "Glaspaladset" - den indisk-amerikanske forfatter Amitav Ghosh's 500 sider store rejse gennem tre generationers indisk og burmesisk slægtshistorie.
Og familiehistorierne knyttes på uforudsigelig, skæbnebestemt vis til Burmas, Indiens og Malayas (i dag Malaysias) fælles historie gennem hele det 20. århundrede. Udgangspunktet er kolonitiden, hvor det britiske imperium strakte sin magt og kultur ud i hver en afkrog af verden, helt præcist året 1885, hvor den burmesiske guldalder er forbi med Mandalays fald og fordrivelsen af den burmesiske kongefamilie fra Glaspaladset; og 1996 slutter romanen i militærdiktaturet Myanmar (Burma) med en hyldest til den berømte kvindelige frihedskæmper Aung San Suu Kyi og med et andet glaspalads; denne gang er det et beskedent fotoatelier, der bærer navnet.
Imellem disse to glaspaladser vrimler det med personer og vidt forskellige miljøer. Den tråd, der holder det enorme person- og begivenhedsgalleri sammen (og grundlægger af en af de slægter, vi følger) er den forældreløse inderdreng Rajkumar, der skaber sig et liv og en karriere som tømmermagnat.
Krydret og eksotisk er det - store og små historier om monsun og hede, kærlighed, krig og frygt, politik og forretninger, oplevet i Rangoon, Calcutta, Malaya og mange flere steder.
Vi lærer meget om plantagedrift, elefanter, den indiske hær, det problematiske forhold mellem indere og burmesere, samtidig med at ca. 100 års historie bliver fortalt med overgreb og lidelser.
Først briterne, siden japanerne og i 1990'erne en militærjunta.
Romanen retter en svidende anklage mod det engelske imperiums grådighed og racisme, men rummer også den erkendelse, at indere og burmesere med deres villighed til at tjene penge på det økonomiske boom i Sydøstasien, og det faktum, at mange indere loyalt tjente i den britiske hær, var medvirkende til, at briterne kunne opretholde kontrollen.
Glaspaladset er i romanens begyndelse det synlige udtryk for den burmesiske guldalder;i slutningen er det nye glaspalads rammen om den burmesiske modstandsvilje over for tyranni. Men glaspaladser er fine og skrøbelige, og også indespærrende. Det er altså en meget skrøbelig modstandsvilje og national selvbevidsthed, der er i færd med at spire frem.
Håbet knyttes til Aung San Suu Kyi; og man kunne læse romanens morale sådan, at et enkelt menneskes modstand opretholder håbet om, at Burma kan genfødes som det gyldne land, det engang har været.
Læs den og oplev eksotisk tiltrækningskraft og orientalsk sødme!
Læs den og bliv klogere på Østens historie og på aktuelle spørgsmål som globalisme og multietniske samfund!
Læs den, nyd den og bliv godt underholdt af en stor, letlæst, historisk roman!
Oversat fra engelsk af Annelise Schønnemann. Cicero, 2001. 492 sider
Kommentarer