Anmeldelse
Giovannis værelse
- Log ind for at skrive kommentarer
Atmosfærefyldt roman om forelskelse og begær i 50’ernes Paris. En brutal og ubærlig smuk kærlighedshistorie, der virkelig fortjener sin klassikerstatus.
James Baldwin skriver med en smertelig klarhed, der blotlægger forelskelsens og begærets nerve, der hvor det gør allermest ondt. Den altopslugende kærlighed er et følsomt emne i romanen. Personerne slås med frygten for at elske uanset køn og alder. I Paris møder David Hella, der ligesom ham selv er på en form for dannelsesrejse udenfor staternes og forældrenes lange arme. Forholdet er dog langt fra uproblematisk, og mens Hella er i Spanien, møder David den italienske bartender Giovanni.
Selvom David er klar på, han skal forloves med Hella, indleder han alligevel en affære med Giovanni og flytter sammen med ham i hans lille værelse i udkanten af Paris. Det der foregår indenfor værelsets fire vægge bliver til sidst for overvældende og virkeligt for David, der tager en beslutning, som får fatale konsekvenser.
James Baldwin var en amerikansk forfatter og borgerrettighedsaktivist. Som 24-årig flyttede han til Paris, hvor han mødte og forelskede sig i en schweizisk mand. De fremragende personbeskrivelser i ’Giovannis værelse’, som blev udgivet for første gang i 1956, er baseret på virkelig observationer fra det parisiske bar-miljø, som Baldwin besøgte. Ligesom guillotinehenrettelser vitterligt fandt sted som straf for homoseksualitet.
Romanen handler dog om meget andet end homoseksualitet. Baldwin undersøger også den amerikanske identitet og den amerikanske drøm i en tid kort efter Anden Verdenskrig. Verden er under forandring, men fordommene mellem nationaliteter, racer, identitet og seksualitet ligger stadig som en ømfindtlig, uomgængelig sandhed, der kradser lige under overfladen.

Kommentarer