Anmeldelse
Gigant af Rune Ryberg
- Log ind for at skrive kommentarer
Kulørt, humoristisk og actionfyldt coming-of-age tegneserie fyldt med monstre, ottebenede hunde og en kærlighed, der overvinder alt.
Den lille, spinkle Ozzy, hvis øgenavn er Gigant, er på date med Donna, da et monster pludselig dukker op og spiser Donna i en mundfuld. Gigants første indskydelse er at stikke af, som han plejer, men så beslutter han sig alligevel for at tage kampen op. Det fører ham ud på en farlig færd til fremmede dimensioner, hvor monstre og ottebenede hunde forsøger at bremse ham i at redde Donna.
Historien om Gigant er en kulørt coming of age-fortælling pakket godt ind i humor, action og tjubang. Helten skal, som i de klassiske eventyr, igennem en masse prøvelser, før han kan få prinsessen og vende hjem som et bedre menneske. Der er dog ikke noget belærende over historiens flippede og crazy univers, som ubegribeligt nok er Rune Rybergs debut.
Der kan siges rigtig meget positivt om ebøger, men for mig slår intet følelsen af at sidde med en rigtig bog, hvor du ligefrem kan mærke håndværket. Sådan en udgivelse er ”Gigant” med sit luksuriøse omslag, hvorpå tegninger og tekst er trykt i klare røde og blå farver, så de nærmest springer ud i hovedet på læseren. Ligeledes er papiret i en kraftig kvalitet, og udgivelsen afsluttes med et indblik i Rybergs arbejdsproces med ”Gigant”. Det er bare så lækkert, og udgivelsen har da også modtaget støtte fra Statens Kunstfond.
Rybergs tegninger fremstår lidt forpjuskede og skæve, men er samtidig yderst udtryksfulde og fyldt med dynamik og energi. Her i ”Gigant” er de holdt i pangfarver, der er med til at underbygge det gakkede univers, vi befinder os i.
Ryberg er oprindeligt uddannet animator fra Animationsværkstedet i Viborg, og har også arbejdet på forskellige danske kortfilm og tv-serier. ”Gigant” vandt Pingprisen 2015 for Bedste børne/ungdomstegneserie, hvor den fik følgende ord med på vejen:
’Med minimal tekst og up-beat tempo styrer et suverænt billedflow fortællingen i land. Det gennemarbejdede fantasyunivers byder på action, humor og spænding, og de vilde farver og afstemningen mellem dem gør læsningen til en udsøgt visuel fornøjelse. ’
Jeg kunne ikke være mere enig.

Kommentarer