Gerd Rindel: Men himlen lukker sine øjne

Det siges igen og igen om de dansksindede nordslesvigere, der var i Kejser-Tysklands uniform i Første Verdenskrig.

De kæmpede i en krig, der ikke var deres.

Det er jo rigtigt. Rigtig mange unge mænd har især i det 20. århundrede måttet slås for en ide, som magtmænd fostrede. Ikke blot de dansksindede nordslesvigere.

Gerd Rindel (født 1941) har skrevet en meget overbevisende bog om kærlighed og krigens meningsløshed. "Men himlen lukker sine øjne" er titlen på bogen, der både er en ungdomsroman og en historisk roman for voksne.

Vi følger med skiftende synsvinkler tre søskende:

Den generte og følsomme Jens Peter, der meget tidligt bliver indkaldt som soldat og aldrig overvinder de fysiske og psykiske skader, krigen forvolder ham.

Den lidenskabelige Thea, der forelsker sig voldsomt og skæbnesvangert i en tilrejsende prædikant.

Og den tænksomme Kerstine, der med sine breve til broderen bliver læserens bindeled mellem hverdagslivet i lokalsamfundet i Nordslesvig og grusomhederne ved fronten.

Romanen udspiller sig i et marsklandskab, i en flække ved Vadehavet. Det er svært ikke at tænke på Højer.

Sproget er meget poetisk. Himlen synes uendelig, og landskabet er fladt og fuld af blæst, salt og mågeskrig. Vidderne i det hjemlige Nordslesvig bliver en slående kontrast til de trange og mørke skyttegrave, hvor Jens Peter bliver konfronteret med krigens totale meningsløshed. Han bliver såret under et giftgasangreb og sendes hjem, men kan næste ikke få vejret og plages af onde drømme.

Han kommer dog hjem til en landsby, hvor det uforudsigelige, moderne samfund allerede trænger sig på. De sociale netværk er ødelagt. Nogle har mistet kærester og finder andre. Verdensbilleder væltes. I husbondens fravær finder kvinder trøst i andre mænd.

Her tegnes et helt andet billede end dem, vi er vant til fra udgivelser af gamle breve fundet på Sønderjyske familiers loft.

Forhåbentlig vil mange unge i Nord- og Sydslesvig finde romanen og dens skæbner fascinerende. Romanens univers er mangesidigt, og Gerd Rindel kan skrive litteratur af kvalitet.

Her er ikke kun fortællinger om krig og kærlighed, men også om afsavn, modstand, underkastelse, fællesskabsfølelse og ætsende sladder.

Der kom en meget forvirret verden efter Første Verdenskrig. Uden sammenligning med dengang er verden nok også forvirret for mange unge i dag.

Absolut anbefalelsesværdig.

Gerd Rindel: Men himlen lukker sine øjne, 228 sider (Høst & Søn)