Anmeldelse
Genfærdets anatomi af Andrew Taylor
- Log ind for at skrive kommentarer
Detaljemættet og atmosfærefyldt gotisk krimi om universitetsmiljøet i 1700-tallets Cambridge, dets dunkleste sider og dets levende og døde sjæle.
Romanens hovedpersonen, boghandleren og forfatteren til bogen Genfærdets anatomi John Holdsworth, mister først sin søn George til druknedøden, og siden drukner hans kone Maria sig i Themsens grumsede vande i troen på, at hun efter døden atter vil møde sin elskede søn. Ulykkelig og på randen af total fattigdom engageres Holdsworh af den rige Lady Anne Oldershaw til at tage til Jerusalem College i Cambridge for at redde hendes søn Frank, der er dybt sindsforstyrret eftersigende, fordi han har set genfærdet af den druknede Sylvia Whichcote. Da Holdsworth ankommer til kollegiet vikles han straks ind i et net af hemmeligheder, der især har at gøre med den skumle Helligåndsklub, som Frank er nyligt optaget medlem af. Og det viser sig, at nøglen til mysteriet om genfærdet skal findes netop i begivenheder, der knytter sig til Franks indtrædelsesaften i klubben.
Andrew Taylor er tidligere prisbelønnet blandt andet for romanen Den amerikanske dreng, hvori han behandler det 19. århundredes store krimiforfatter Edgar Allan Poes barndom. Og i Genfærdets anatomi trækker Taylor i form og indhold på Poes gotiske personager. Holdsworth kæmper efter sønnens død mod sin kones tro på, at hun kan tale med den afdøde søn, hvorfor han skriver Genfærdets anatomi - en bog, hvori han logisk og videnskabeligt afviser eksistensen af genfærd. Holdsworth er således en karakteristisk gotisk figur, der frygter det ukendte og ulogiske. Kan besøget på Jerusalem College ændre på det?
Med sin sikre stil guider Taylor læseren gennem Londons beskidte gader, og det på en måde, så man er i stand til at føle disen fra Themsen og lugte stanken fra rendestenene, og man mærker som læser tydeligt den kolde rislen ned ad ryggen, som det våde spor af drukneulykker automatisk udløser. Plottet er måske smalt, men man tilgiver det, fordi man får en stor læseoplevelse ved at lade sig forføre at de minutiøse beskrivelser og mange detaljer, som Taylor forærer sin læser i denne hans nyeste roman.
Anmeldt af Pernille Borch Petersen
- Log ind for at skrive kommentarer
Detaljemættet og atmosfærefyldt gotisk krimi om universitetsmiljøet i 1700-tallets Cambridge, dets dunkleste sider og dets levende og døde sjæle.
Romanens hovedpersonen, boghandleren og forfatteren til bogen Genfærdets anatomi John Holdsworth, mister først sin søn George til druknedøden, og siden drukner hans kone Maria sig i Themsens grumsede vande i troen på, at hun efter døden atter vil møde sin elskede søn. Ulykkelig og på randen af total fattigdom engageres Holdsworh af den rige Lady Anne Oldershaw til at tage til Jerusalem College i Cambridge for at redde hendes søn Frank, der er dybt sindsforstyrret eftersigende, fordi han har set genfærdet af den druknede Sylvia Whichcote. Da Holdsworth ankommer til kollegiet vikles han straks ind i et net af hemmeligheder, der især har at gøre med den skumle Helligåndsklub, som Frank er nyligt optaget medlem af. Og det viser sig, at nøglen til mysteriet om genfærdet skal findes netop i begivenheder, der knytter sig til Franks indtrædelsesaften i klubben.
Andrew Taylor er tidligere prisbelønnet blandt andet for romanen Den amerikanske dreng, hvori han behandler det 19. århundredes store krimiforfatter Edgar Allan Poes barndom. Og i Genfærdets anatomi trækker Taylor i form og indhold på Poes gotiske personager. Holdsworth kæmper efter sønnens død mod sin kones tro på, at hun kan tale med den afdøde søn, hvorfor han skriver Genfærdets anatomi - en bog, hvori han logisk og videnskabeligt afviser eksistensen af genfærd. Holdsworth er således en karakteristisk gotisk figur, der frygter det ukendte og ulogiske. Kan besøget på Jerusalem College ændre på det?
Med sin sikre stil guider Taylor læseren gennem Londons beskidte gader, og det på en måde, så man er i stand til at føle disen fra Themsen og lugte stanken fra rendestenene, og man mærker som læser tydeligt den kolde rislen ned ad ryggen, som det våde spor af drukneulykker automatisk udløser. Plottet er måske smalt, men man tilgiver det, fordi man får en stor læseoplevelse ved at lade sig forføre at de minutiøse beskrivelser og mange detaljer, som Taylor forærer sin læser i denne hans nyeste roman.
Anmeldt af Pernille Borch Petersen
Kommentarer