Egentlig er ”Fugls Føde” ikke en specielt festlig bog, scenen er et halvfærdigt hus omgivet af store vandpytter i en forstad, hvor to udbrændte mennesker tilbringer deres ørkesløse liv. Men sproget gør person- og miljøskildringen til en læseoplevelse, der rækker udover værkets egen tid.
Anbefalet af bibliotekar Sofie Kiersgaard, Odense Centralbibliotek
Hovedpersonen Tom er forfatter og har et par år tidligere fået udgivet en bog, vistnok med et hæderligt resultat. Han burde have det godt: han har sit hus, sin skrivemaskine og sin kone. Men han har skriveblokering og kan ikke tage sig sammen til at gøre noget konstruktivt ved sit liv i øvrigt. Han føler sig tryggest i et kendt mønster, hvor der ikke sker noget uventet.
Hans kone Etna har sikkert været både livlig og sprudlende. Men i fortællingen når hun ikke længere end til at ligge på sengen med ryggen til og vrisse surt.
I hans fantasi er hun ham utro med hvemsomhelst, noget han aldrig får noget konkret bevis for, og noget han heller ikke kunne drømme om at spørge hende om. Og hvorfor, når spekulationerne er mere interessante end svaret.
Tom er skildret med en god del humor, f.eks. beskrivelserne af hans vægelsind og totale mangel på rygrad. Han gør de utroligste krumspring for ikke at tage sig sammen, som da han stjæler et par af naboens brædder til at bygge gangbroer over vandpytterne i haven. Eller når han gentagne gange irriterer sin lokale købmand ved at købe på kredit og opsøger andre handlende, når han har kontanter.
Tematisk er det eksistensen, vi er oppe mod. Det at kunne give sit liv fylde og finde mening i sin tilværelse. Tom bruger ganske vist en god del tid på at spekulere over sit liv, og hvordan han kunne ændre og forbedre det. Men når det kommer til stykket vil han ikke, ikke en gang som tankeeksperiment.
Tom får en chance for at vende sit liv, da en gammel bekendt, Hiffs, tilbyder Tom en større sum for at skrive noget oprigtigt. Han gør et svagt forsøg, og i mellemtiden forlader Etna ham - i hvert fald i Toms bevidsthed. Men han gør ingenting for at finde ud af, hvor hun er.
Sproget er mundret og ligefremt, hvilket gør bogen nem at læse. Samtidig får Seeberg et meget præcist udtryk frem, så miljøet står skarpt og understøtter tematikken.
Miljøet er realistisk og man ser næsten mudderet i haven, føler regnen og tågen og lugter petroleumen og muggen inde i huset. Der er ingen stednavne, og stedet kunne være en hvilken som helst større by i Danmark, der ligger i nærheden af havet.
Tiden er også lettere udflydende, og der nævnes ingen historiske begivenheder. Det er faktisk kun priserne, der kan give en idé om, hvornår handlingen foregår.
Fordi den ikke er bundet op på en tidstypisk problematik eller et bestemt sted og miljø, virker den stadig vedkommende og almengyldig. Tom og hans vægelsind kunne eksistere overalt til enhver tid.
”Fugls føde” udkom første gang i Danmark i 1957 og var Peter Seebergs anden udgivelse.
Gyldendal, 1997. 126 sider.
Kommentarer