Originalt fortalt afrikansk tragedie om en ung mand i sine følelsers vold, der ikke forstår kunsten at vende ryggen til fortiden, men opsluges af had og vrede.
Den unge fjerkræavler Chinonsos liv ændres radikalt, da han forhindrer den unge kvinde Ndali i at begå selvmord ved at springe ud fra en bro. Begivenheden sætter gang i en klassisk dramatisk tragedie, der bygger på det nigerianske folk igboernes legender og filosofi, men som foregår i nutiden.
Chinonso er som 24-årig alene uden forældre og har kun sporadisk kontakt til sin søster. Han driver familiens fjerkrægård videre, men er ensom og kun lykkelig sammen med sine fugle. Nu forelsker Ndali og Chinonso sig i hinanden, men der opstår alvorlige problemer, da Ndali er veluddannet og tilhører en umådelig velhavende og indflydelsesrig familie, som ydmyger Chinonso på det groveste. For at leve op til Ndali beslutter Chinonso, at han må have en uddannelse. Han sælger alt, hvad slægten har skabt i generationer, og rejser til Cypern, men herfra går det værre og værre.
Romanen har en original fortællestil. Hele historien fortælles af Chinonsos skytsånd i en forsvarstale overfor de øverste guder. Skytsånden er en venlig, bekymret ånd, der forsøger at vejlede sin vært og samtidig også varsler fremtidens ulyksaligheder for læseren, heldigvis med en lun humor, der tager brodden af den uendelige tragedie.
Skytsånden påtager sig at forklare Chinonsos handlinger for ”Hvis byttet ikke fortæller sin side af sagen, vil rovdyrerne altid være heltene i fortællingerne om jagten” (Igbo ordsprog). Skytsånden forsvarer Chinonso ud fra den traditionelle Igbo kosmologi, der præsenteres i et indledende diagram. Betragtningerne over menneskets generelle adfærd er interessante og giver et indblik i afrikansk tankegang, men sprogligt er det tunge afsnit, der især er meget krævende i begyndelsen: ”For en mands ånd kan holde ubarmhjertige omstændigheder ud længe, men før eller siden ranker den sig i sin fulde højde og kan ikke tage det længere….Han vil rejse sig med en sort løves hævngerrighed og forøve sin gerning med knyttede næver”.
Romanen rummer en stærk kritik af det moderne liv i Nigeria: ”Desuden blev det klart for ham nu, at han ikke var alene om at rumme had eller en krukke med vrede, der spildte en dråbe eller to omtrent hver andet skridt af den møjsommelige vej ad livets nedtrådte sti. Det gjorde mange mennesker, måske alle i landet….hvor befolkningen lever rædselsslagne med bind for øjnene og en knebel i munden”.
Chigozie Obioma debuterede i 2016 med den prisvindende Vi var fiskere, der er en fin, sansemættet fortælling om en familie, der falder fra hinanden. Den viser både vestlig og afrikansk tankegang og er mere tilgængelig end 'Fuglnenes gråd' og et godt sted at begynde med forfatterskabet.
Kommentarer