Anmeldelse
Frihed af Jonathan Franzen
- Log ind for at skrive kommentarer
Så bliver det ikke bedre - en mageløs roman, der debatterer frihed og tidens store spørgsmål set ud fra familien Berglunds skæbnespor. Den er skrevet med humor og indsigt, så der trods fald er håb.
Den unge Berglundfamilie, som består af Patty og Walter med børnene, Jessica og Joey, flytter ind i et forstadskvarter i St Paul i Minnesota. De er forbilleder i kvarteret. Walter som den retskafne, engagerede idealist, der er ”grønnere end Greenpeace”, og lærer alle om bæredygtigt miljø. Patty, tidligere basketballstjerne, er den allestedsnærværende hjemmegående mor og gode nabo, men hun har ar på sjælen. Da sønnen som teenager flytter ind til naboens datter, flytter ægteparret til Washington D.C., og Walter arbejder nu for kulindustrien. Og Patty i et fitnesscenter. Walters gamle ven, Richard, den rodløse rockmusiker, er medspiller i et trekantsdrama, der forgår over flere årtier.
Allerede efter få sider ved man at det handler om en amerikansk families forfaldshistorie med hovedvægten på tiden efter år 2000. Mærkeligt nok gør det romanen endnu mere spændende, og spørgsmålene trænger sig på. Hvad, hvorfor, hvordan skete det? Er familien dysfunktionel? Består USA kun af utilpassede personer?
Et kapitel er set ud fra naboerne i kvarteret. Dele af romanen er set ud fra moderen, Patty (kaldet ”Selvbiografen”), som i et terapeutisk forløb skildrer sin version af historien. De øvrige dele er set ud fra Walter (faderen), Jessica og Joey (børnene) og vennen Richard.
Det er kåd, tankeløs ungdom, frustrerede midaldrende, der er fanget ind i deres valg, og det er fjerne tavse bedsteforældre. Mange aspekter af livsfaser er medtaget. Selv om man får forklaret meget undervejs, de inderste motiver til valg, og faktisk præcis hvor den enkelte fejlede, og som gav anledning til misforståelser, brud eller vrede, så efterlader romanen alligevel læseren tilbage med en spørgende åbenhed.
Det er en uforglemmelig roman med et budskab, der sætter den højt besungne værdi, frihed, under lup. Frihed som et tveægget sværd. Hvis den ikke indfries, udløser den konkurrence, vrede eller depression. Hvad der foregår i mikrokosmos bliver et spejl på nationens tilstand. Det er skrevet med humor, indsigt og stor ømhed over for personerne. Trods faldet er der optimisme og håb.
Jonathan Franzen er født i 1959 og fik sit internationale gennembrud med 'Korrektioner', 2002, der blev kaldt den vigtigste amerikanske roman i flere årtier.

Kommentarer