Den tyske forfatter Friedrich Christian Delius blev introduceret for et dansk publikum med erindringsromanen "Den søndag jeg blev verdensmester".
Friedrich Christian Delius" fortælling “En fodrejse fra Rostock til Syrakus” om den østtyske tjener og hans udlængsel, hans stærke historiske bevidsthed over for den golde totalitarisme og hans fokus på en stærk fortid over for en fattig nutid er også til at blive klog af.
Disponeringen af stoffet er dog ikke vellykket. Over halvdelen af bogen går med at fortælle om hovedpersonen Paul Gombitz" kamp for at komme ud af det hedengangne DDR. Delius har selvfølgelig haft sin mening med at pensle Gombitz" psykiske og fysiske flugtplaner ud. Det er immervæk ikke et tema, man kan få overstået på side ti.
Men er det ny viden? Nej. Den unødvendig lange beskrivelse gør bogen sej. Til gengæld har Delius nogle herlige pointer, som han godt måtte have helliget meget mere plads.
Paul Gombitz vil ikke flygte, men alene på dannelsesrejse til Syrakus i Italien. Han vil tilbage til DDR, og netop heri ligger det interessante i bogen. Fortælleteknisk rammer Gombitz plet, når han allerede tidligt afslører, at hovedpersonen vil tilbage til sit Mecklenburg. For det bliver det, vi venter på.
Gombitz søger hjælp fra vesttyske turister som led i hans flugtplan. Men det er mest unge venstreorienterede, han støder på, og de fatter ikke hans plan.
Af alt i verden skal det være en mand fra den anden side af kloden, en japaner, der har gjort tysk sprog og kultur til sin lidenskab, der skal hjælpe ham på vej.
Da først Gombitz er i Vesttyskland, bliver der lukket op for pointerne: En fremmed ser jo bedst. Som da Gombitz drager til Rostocks venskabsby, Bremen, og beder vennerne om husly. Her må en højt betalt sagsbehandler hænge i telefonen den halve dag for at få skrabet 100 mark sammen til ham, så han kan sove på byens regning i byens billigste seng på et vandrerhjem. Hvad foregår der? undrer hovedpersonen sig.
Ligeledes føler han sig urimeligt misforstået, da de tyske aviser kalder hans projekt for en "drømmerejse" i stedet for dét, den er: En dannelsesrejse.
Friedrich Christian Delius benytter sig alt for lidt af den dobbelte satire over Tyskland, som han i slutningen af bogen brillerer med. Han viser, at han kan. Derfor må denne bog opfattes som en kladde til noget meget større.
Friedrich Christian Delius: En fodrejse fra Rostock til Syrakus, 144 sider (Hovedland).
Kommentarer