Søren Pind trådte i 2018 ud af en 30 år lang politikerkarriere, der bød på flere ministerposter efter borgmesterposten i København. Han fortæller i denne anbefalesværdige bog åbent om sin opvækst og livet som toppolitiker.
Pind har aldrig været kendt for at være mundlam, og det er han absolut heller ikke i denne bog, hvor han utilsløret giver sin mening til kende om dansk politik i almindelighed og politikere i særdeleshed.
Pind har i mange år været centralt placeret først i kommunalpolitik, hvor han blev bygge- og teknikminister i København efter en uskøn intern magtkamp mellem Tove Fergo og Bente Frost. Siden blev han markant i Folketinget, hvor han opnåede en række ministerposter inden han i 2018 selv valgte at forlade politik helt efter flere års frustrationer over et uskønt spil, hvor politik ofte kom i baggrunden.
Han starter dog med sin opvækst i Schweiz og flytningen til Bornholm, hvor hans politiske jeg blev vakt. Ikke mindst, da hans store politiske idol, Ronald Reagan, blev præsident i USA. Det lykkedes i øvrigt den unge Pind at få et mindeværdigt – trods visse pinligheder – møde med Reagan, efter dennes præsidentperiode.
Pind er en holdningernes mand og har haft sin helt egen måde at gribe ting an på. Hans facon har efter hans eget udsagn gjort ham populær blandt de ansatte i og under ministerierne, men har ikke altid gjort ham ligeså populær blandt politiske kolleger. Det sidste råder denne bog næppe bod på, da Pind ikke holder sig tilbage med at kritisere og karakterisere kollegerne. Næppe heller ved at han meget kontroversielt referer åbent fra en række lukkede fora.
Er man interesseret i et kik bag kulisserne i dansk politik de seneste årtier, er der en del gefundenes Fressen at hente. Blandt andet får man Pinds version af den ødelæggende stemning i Venstre, der endte med Lars Løkkes meget ufrivillige afgang som formand i 2019.
Bogen er naturligvis et partsindlæg fra en politiker, der har evnet at komme omkring øretævernes holdeplads og ikke er meget i tvivl om eget værd. Han er dog heller ikke helt ukritisk overfor sig selv og indrømmer en række bommerter, der er begået undervejs, og så er han frem for alt meget velskrivende og analytisk begavet, så bogen anbefales hvad enten man er tilhænger eller modstander af Pinds politiske ståsted.
Kommentarer