Råt, sexet og sørgeligt snapshot fra en weekend i en ung kvindes selvdestruktive ansats til at finde mening i tilværelsen, skrevet i et gispende flow af slang og desperation.
Ditlevsen debuterer med denne lille, vilde skive af et pigeliv anno nu. Forlaget hævder, at målgruppen er +14, men tonen er umiddelbart noget ældre, og som alle ungdomsbøger kan den med stor gevinst også læses af ‘voksne’. Rammen er en weekend, ikke en særlig weekend, men en ud af mange fyldt ud med druk, sex og ensomhed.
Vi følger den unge Kat, som fredag eftermiddag er ved at lægge an til fest sammen med sin roomate Nynne. Derfra går det stærkt. I løbet af denne aften vælter det ind med mennesker med flasker i hånden og striber på bordet, og toilettet er hele tiden optaget af nogle, der skal tage stoffer, brække sig eller dyrke sex. Kat forsvinder ind i alkoholens tåger og prøver at give sig hen til to forskellige mænd, hvoraf den ene vil have en anden, og den anden vil Nynne have. Festen fortsætter ind i lørdag, og søndag rammer alle tømmermændene.
Sproget er vildt, hektisk og inderligt sårbart på en gang. Kat og hendes venner er af en generation, som konstant er på. Det, vi andre kalder for sociale medier, er deres virkelighed. De redigerer i deres øjeblikke, mens de lever dem, og lever dem for at kunne poste dem. De sociale koder vibrerer hele tiden mellem smartphones’ne, og svarer man ikke på en besked, er ikke-svaret i sig selv et svar.
Kat mangler en kerne. Hun er droppet ud af sin uddannelse og arbejder på et plejehjem, lever for weekenderne. Hun fylder sig med sprut, slik, junk og mænd, klæder sig ud med tykke lag af make-up og attitude, og hendes mest grænseoverskridende oplevelse i løbet af denne weekend er at køre alene i bus uden sin smartphone at distrahere sig med. Kun sit eget spejlbillede i ruden, byen udenfor og tankerne indeni. Vi hører om hendes mor, som hun har mistet til kræft, hendes far som hun ikke magter at have en virkelig kontakt til og hendes bror, som også er på flugt - som fredsbevarende soldat.
Ditlevsen er selv født i 1971, men hendes sprog er imponerende autentisk, så det aldrig virker som om det er ‘en voksen’, der skriver ‘ungt’. Det er skræmmende, at man som 33-årig, som undertegnede, kan føle sig vældig gammel, når internet-lingo og -forkortelser knalder ned gennem sætningerne, tænkt og sagt af unge, hvis sind er et ongoing Facebook-feed. ‘Fredag, lørdag, søndag’ er et syleskarpt og sørgeligt portræt af en ung kvindes dulmede virkelighed og hendes febrilske søgen efter sig selv.
Originally published by Astrid Bjørnskov Thorhauge, Litteratursiden.
Kommentarer