Anmeldelse
Franz Kafka: Dommen og andre fortællinger
- Log ind for at skrive kommentarer
Bogen består af syv hovedfortællinger – flere af dem sammensat af endnu mindre fortællinger. Franz Kafkas faderkompleks går igen i flere af fortællingerne, selv om man kan sætte spørgsmålstegn ved denne psykologiske tolkning flere steder.
Det vil føre for vidt at referere og analysere alle fortællingerne her. Jeg vil derfor zoome ind på novellerne »Forvandlingen« og »Dommen«, der har givet dette bind titlen.
»Forvandlingen« handler om en mand, Gregor Samsa, der en dag vågner op og er blevet forvandlet til en bille. Han lever videre på sit værelse et stykke tid, men bliver udstødt af sin familie og efterladt til at dø. Inden da når billen dog at sætte sine spor på vægge og loft.
»Forvandlingen« giver et væld af tolkningsmuligheder. Den sociologiske tolkning går i retning af Kafkas fader-kompleks, hvilket man dog kan sætte spørgsmålstegn ved, eftersom Gregor Samsas forbindelse til søsteren spiller en større rolle i fortællingen.
Den sociologiske tolkning ligger mere lige for. Fortællingen har en almen samfundsmæssig betydning, når den sætter individets rolle i familien i et nyt lys. Her kommer temaer som identitet, familiemønstre, seksualitet, økonomiske strukturer og social mobilitet frem.
Bogens væsentligste fortælling er »Dommen«, der handler om en far-søn-konflikt. Som alle øvrige fortællinger i bindet er den stærkt surrealistisk, og det er sigende, at der alene på tysk er offentliggjort mere end 200 tolkninger af fortællingen.
Købmandssønnen Georg Bendemann skal giftes og har succes i sin tilværelse. Han sidder og skriver et brev til sin ungdomsven, der bor i Sankt Petersborg og har knap så meget held i sprøjten. For at skåne ungdomsvennen forsøger Georg Bendemann at holde sine succeshistorier tilbage.
Senere kommer han i en heftig diskussion med sin far, da det viser sig, at faren allerede har indviet ungdomsvennen i det hele. Faren anklager Georg Bendemann for at have raget ledelsen af firmaet til sig og have en æreløs kvinde som sin udkårne. Faren slutter skænderiet med at dømme sønnen til døden, hvorefter Georg Bendemann styrter i floden og drukner (sig selv).
»Dommen« har været igennem snart sagt alle analysemetoder inden for litteraturteorien. Allerede i Kafkas levetid blev der analyseret og fortolket, så Kafka udtalte: »Jeg er heller ikke helt sikker på« (hvad novellen egentlig handler om«.
Far-søn-konflikten (også den selvbiografiske) kommer man dog ikke udenom. Kafkas liv var gennemsyret af skyldfølelser. Fortællingen kan også ses som et billede på Kafkas egne problemer med at vise følelser over for andre mennesker og på hans tilbageholdende adfærd. Georgs ven er tydeligvis Kafkas alter ego.
Fortællingerne får de varmeste anbefalinger herfra.
Franz Kafka: Dommen og andre fortællinger, 240 sider (Gyldendal).

Kommentarer