En akademisk og velfunderet gennemgang af Luthers samfundsetik og de spor, den har sat i den socialpolitiske udvikling helt frem til vore dages velfærdssamfund.
Selv om forfatteren ikke er teolog, men økonom, har han en imponerende indsigt i en mindre kendt side af Luther som samfundskritiker. Han viser, at Luthers tanker om samfundet har rumsteret i en eller anden form i de efterfølgende 500 år, og at de er vigtige for forståelsen af den sociale udvikling. Det er ikke en bog for den forudsætningsløse. Sproget og stilen er akademisk, og bogen rummer et hav af henvisninger, ligesom der citeres i udstrakt grad fra Luthers egne skrifter, og det medfører en del gentagelser. Men det er en væsentlig bog. Ud over at bidrage til debatten om velfærdssamfundets bevægelse mod konkurrencestaten, er det forfatterens håb, at den måske også vil få folkekirken til at besinde sig på den Lutherske arv.
Det kan synes dristigt at prøve at finde en sammenhæng mellem velfærdsudviklingen i Danmark og landets fremherskende trosforestilling, der har rod i en helt anden tid, men det er til fulde lykkedes for forfatteren. De Lutherske værdier er måske ikke så tydelige i dag, men de er der alligevel i en eller anden form, undertiden forklædt som en verdslig samfundsmæssig etik.
Luther var selvfølgelig præget af sin tid, men hans samfundssyn skilte sig ud. Bogen indledes med en fin gennemgang af Luthers syn på sammenhængen mellem tro og gerninger set på baggrund af datidens holdninger. Selv om Luther var original, var han dog ikke helt ene om sine tanker. Forfatteren præsenterer os i den sammenhæng for den for os ukendte humanist Vives, hvis tanker lå tæt op ad Luthers.
Et langt kapitel vies til at udfolde Luthers socialetik. Dernæst beskrives den socialpolitiske udvikling i Danmark og i hvilket omfang, man kan spore Luthers indflydelse på diverse love og forordninger. Kapitlerne om velfærdsstaten bringer læseren lidt mere på hjemmebane. Med udgangspunkt i bogen kan vi faktisk godt genkende Luther i dele af den hjemlige debat. Pga. velfærdssamfundets indbyggede modsætninger er vi i dag godt på vej mod konkurrencestaten, der ligger meget langt fra Luthers etik, og som forfatteren ikke har meget til overs for.
Bogen slutter med et bibelcitat ”Den, som har ører, skal høre”. Det er en væsentlig bog, der fortjener stor udbredelse, men ikke får det, fordi mange ”ører” vil ”fare vild” blandt bogens mange stemmer. Jeg vil slutte med et fromt ønske om, at forfatteren ville tage ”debattørhatten” på og gøre sin egen stemme tydeligere i en mindre udgave for lægmænd. Emnet fortjener det.
Kommentarer