Anmeldelse
Fortiet
- Log ind for at skrive kommentarer
Artuu Tuominen husker os på, at krigsforbrydelser oftest begås af almindelige mennesker, og ondskaben bor i de fleste.
'Fortiet' er tredje bind i den foruroligende, spændende og dystre Floddelta-serie om kriminalbetjentene Jari Paloviita, Henrik Oksman og Linda Toivonen, som denne gang skal lokalisere mønstre, der knytter sig til Anden Verdenskrig og Waffen SS og finske SS-frivillige og den rolle, de spillede under Holocaust.
Den 97-årige tidligere bankmand Albert Kangasharju, der bor på plejehjem, udsættes for et drabsforsøg en sen aften. Kort efter bliver den jævnaldrende Klaus Halminen bortført for derefter at blive hængt i sit hjem. Politiets undersøgelser handler nu også om at finde mulige sammenhænge mellem de to begivenheder.
Paloviita, Oksman og Toivonen føres tilbage til Anden Verdenskrig til beretninger om nazisternes uhyrligheder samtidig med, at tabuer fra Finlands fortid afdækkes. Tilbage i 1941 deltog både Kangasharju og Halminen i krigen på tysk side, da nazisterne lovede unge finske mænd spænding og eventyr. Efter krigen de gjort deres bedste for at dække over deres ugerninger, men fortidens lange skygger forfølger dem, både i tankerne, men også som en udefrakommende trussel. Desuden er det ikke alle forbrydelser, der har en udløbsdato.
Arttu Tuominens roman foregår både under Anden Verdenskrig og i nutiden. Den beskæftiger sig med krigen, særligt de finske Waffen SS, som kæmpede for tyskerne. Historien er en stærk beskrivelse af mennesket Albert Kangasharju, som giver køb på sin menneskelighed og prøver at genskabe det tabte i resten af sit liv. Fortællingen har også fokus på Jari Paloviita, især hans skilsmisse, samt på Linda Toivonen bekymringer om sin alkoholiske mor.
Arttu Tuominens beskrivelser af forbrydelserne er detaljerede og grusomme, hvilket er med til at understrege forståelsen af krigens ondskab. De forskellige karakterer blev særdeles fint udrullet i seriens første bind, og forfatteren benytter nu mere sine karakterer som dygtige statister i en stor kompliceret efterforskning med lange historiske tråde. Denne metode fungerer rigtig godt, fordi alle tre personer er blevet sikkert introduceret i seriens tidligere bind.
- Log ind for at skrive kommentarer
Artuu Tuominen husker os på, at krigsforbrydelser oftest begås af almindelige mennesker, og ondskaben bor i de fleste.
'Fortiet' er tredje bind i den foruroligende, spændende og dystre Floddelta-serie om kriminalbetjentene Jari Paloviita, Henrik Oksman og Linda Toivonen, som denne gang skal lokalisere mønstre, der knytter sig til Anden Verdenskrig og Waffen SS og finske SS-frivillige og den rolle, de spillede under Holocaust.
Den 97-årige tidligere bankmand Albert Kangasharju, der bor på plejehjem, udsættes for et drabsforsøg en sen aften. Kort efter bliver den jævnaldrende Klaus Halminen bortført for derefter at blive hængt i sit hjem. Politiets undersøgelser handler nu også om at finde mulige sammenhænge mellem de to begivenheder.
Paloviita, Oksman og Toivonen føres tilbage til Anden Verdenskrig til beretninger om nazisternes uhyrligheder samtidig med, at tabuer fra Finlands fortid afdækkes. Tilbage i 1941 deltog både Kangasharju og Halminen i krigen på tysk side, da nazisterne lovede unge finske mænd spænding og eventyr. Efter krigen de gjort deres bedste for at dække over deres ugerninger, men fortidens lange skygger forfølger dem, både i tankerne, men også som en udefrakommende trussel. Desuden er det ikke alle forbrydelser, der har en udløbsdato.
Arttu Tuominens roman foregår både under Anden Verdenskrig og i nutiden. Den beskæftiger sig med krigen, særligt de finske Waffen SS, som kæmpede for tyskerne. Historien er en stærk beskrivelse af mennesket Albert Kangasharju, som giver køb på sin menneskelighed og prøver at genskabe det tabte i resten af sit liv. Fortællingen har også fokus på Jari Paloviita, især hans skilsmisse, samt på Linda Toivonen bekymringer om sin alkoholiske mor.
Arttu Tuominens beskrivelser af forbrydelserne er detaljerede og grusomme, hvilket er med til at understrege forståelsen af krigens ondskab. De forskellige karakterer blev særdeles fint udrullet i seriens første bind, og forfatteren benytter nu mere sine karakterer som dygtige statister i en stor kompliceret efterforskning med lange historiske tråde. Denne metode fungerer rigtig godt, fordi alle tre personer er blevet sikkert introduceret i seriens tidligere bind.
Kommentarer