Et fint udvalg af Hoffmanns fantastiske og sælsomme historier, der rummer både den højeste fryd og den dybeste rædsel.
Hoffmann var en af de sidste romantikere. Hans forfatterskab var omfangsrigt og meget værdsat også i udlandet, og bl.a. H.C.Andersen var meget inspireret af ham. Desuden var han en succesfuld musiker, tegner og jurist.
Han siges at være den fantastiske fortællings fader. Under alle omstændigheder havde han en meget frodig, ja næsten løbsk fantasi, som undertiden er nær ved at tage pusten fra læseren. Udvalget af de ca. 200 år gamle fortællinger viser noget af spændvidden i hans forfatterskab.
Han er en fin fortæller, der med sine besynderlige og sære fantasier kaster lys over menneskesindets dunkle afkroge. De fleste af hans historier er så absolut kun for voksne, men enkelte, som den kendte Nøddeknækker og musekonge, der afspejler barnets angstfyldte univers, kan dog også kaperes af børn.
Der er uhyggelige, gotiske fortællinger med skumle huse og herresæder, dystre familiehemmeligheder og ond trolddom, og der er kunsteventyr med feer og andet godtfolk. Det vrimler med elskovssyge ungersvende, der er ved at blive sindssyge af deres forelskelse i dårende dejlige kvinder, hvoraf nogle viser sig at være farlige sirener. Ja, der er endda en detektivhistorie med en miss Marple-lignende hovedperson.
Forfatteren rykker effektivt læseren ud af den grå hverdag, og man må overgive sig til hans vildtvoksende fantasier, der blandt mange andre sære væsener rummer lumske grøntsagsgnomer, en forelsket tidsel og en forstandig og tjenstvillig loppe.
Enkelte gange er det efter min smag næsten for meget og lidt for kunstlet, men som helhed er historierne forunderligt levende, også for nutidens læsere, og både underholdende og tankevækkende. Budskabet synes at være, at det ikke duer at lade fornuften alene bestemme, men fantasien skal også have en vis jordforbindelse for at fungere.
Kommentarer