Forbandede yngel af Anne-Cathrine Riebnitzsky

Vinder af de Gyldne Laurbær. Gribende og barsk læsning om en familie, hvor man gjorde ikke bare ét barn fortræd men alle fire søskende. Riebnitzsky kan skrive, og hun har noget på hjerte.

”Puttepige, der er noget, jeg vil spørge dig om, synes du jeg skal blive skilt fra far?” (…) ”Nej mor, ikke skilles, ikke væk herfra” tigger jeg. ”Godt så gør vi det sådan, så bliver vi her”.

Anne-Cathrine Riebnitzskys to første bøger handler om Afghanistan, hvor hun selv har opholdt sig, først som soldat og siden som Udenrigsministeriets rådgiver. I ’Forbandede yngel’ har Anne-Cathrine Riebnitzsky ikke helt forladt Afghanistan, for Lisa, hovedpersonen, har gjort tjeneste der som efterretningsofficer, og på vej hjem i flyet fortæller hun – som en form for terapi -  hele sin families historie til ham,  som hun har valgt at sidde ved siden af.

Det bliver en historie om en opvækst i en familie bestående af mor, far og fire søskende, Ivan, Lisa, Peter og Marie. Det er en opvækst, som er præget af vold, fortielser, frygt og store svigt. Faderen er afstumpet og voldelig og moderen beregnende og psykisk ustabil. Lisa er den næstældste i søskendeflokken, og allerede tidligt bliver der lagt et stort ansvar på hendes skuldre, og hun bærer rundt på mange skyldfølelser. Tænk hvordan det kunne have gået, hvis hun havde svaret ja til moderens spørgsmål, om hun skulle lade sig skille fra faderen.

Alle fire søskende bliver selvfølgelig præget af deres barndom. Ivan og Lisa finder tryghed og faste rammer i militæret, hvor en ven er en ven og en fjende en fjende, Peter rejser verden rundt og sætter livet på spil, og Marie forsøger at begå selvmord. Det er en meget rørende og oprørende fortalt roman med megen elendighed. Der er en næsten ubærlig scene, hvor Peter bliver slået med livremmen af faderen, fordi han tilfældigvis sad tættest på ham, og hvor moderen, i stedet for at hjælpe sønnen, holder ham, så faderen bedre kan komme til at slå.

Men heldigvis er der også lyspunkter, og der er trods alt lykkelige stunder i børnenes barndom takket være deres sammenhold. Uden at røbe for meget – for den bog skal bare læses – aner vi en lysere fremtid for de fire søskende, og måske også en spirende forelskelse hos vores hovedperson.

Anne-Cathrine Riebnitzsky har, til trods for at hun kun har skrevet tre bøger, allerede modtaget to priser. For ’Den stjålne vej’ fra 2012 fik hun BogForums Debutantpris og for ’Forbandede yngel’ har hun vundet Politikens romankonkurrence i 2013.

Hvad er det, Anne-Cathrine Riebnitzsky kan, så der i den grad bliver lagt mærke til hendes bøger? Mit svar er det enkle, at hun kan skrive, hun fortæller nogle gode historier, og hun har noget på hjerte.