Anmeldelse
Folkesocialisten af Aage Frandsen
- Log ind for at skrive kommentarer
En politisk selvbiografi, sober og loyal over for partiet, men lidt lang i spyttet.
Aage Frandsen kender partiet indefra. Han har i en lang årrække været medlem af partiets hovedbestyrelse og i flere omgange været medlem af Folketinget. Han fremstår som en politiker med stærke grundholdninger, men også med evnen til at forhandle og indgå kompromisser. Han har på nærmeste hold oplevet SF’s op- og nedture, og hans vurdering af det politiske spil bag kulisserne er ikke ukritisk, men sober og præget af stor loyalitet over for partiet.
’Folkesocialisten’ er et væsentligt bidrag til SF’s historie i de seneste 50 år, men af størst interesse for samtidshistorikere. De alenlange opremsninger af landsmødebeslutninger, partiprogrammer m.m. gør bogen til tung læsning for den almindeligt interesserede læser og skygger for de store linjer og de sammenfattende analyser.
Partifællen Holger K. Nielsens forord tegner et billede af en i bedste forstand gammeldags politiker, hæderlig, dygtig, arbejdsom og god til at formidle et samarbejde. Meget langt fra vor tids selvpromoverende politikere. En politiker, man må respektere, selv om man ikke deler hans politiske synspunkter. En karakteristik, som resten af bogen bekræfter.
SF repræsenterer den demokratiske vej til socialismen og har haft en omtumlet historie. Aage Frandsen fortæller om de mange omvæltninger og beskriver et parti i stadig forandring præget af forskellige strømninger og bevægelser. Et parti med plads til fornyelse, som f.eks. holdningsændringen fra modstander af EF til tilhænger af EU dokumenterer. Noget af en kovending, der måske kunne have fortjent en lidt mere indgående behandling. Det samme kunne siges om integrations- og udlændingepolitikken.
Medlemsdemokratiet betyder meget for Frandsen, og han har en god forbindelse til baglandet. Derfor ser han kritisk på den tiltagende topstyring af partiet i forbindelse med kampen for at komme i regering, og han vurderer, at toppolitikerne i den forbindelse har givet køb på partiets politik.
Til slut ser Frandsen på partiets nuværende situation og på fremtiden. SF har opnået meget forskellige valgresultater gennem tiden, men Aage Frandsen ser lyst på fremtiden. Partiet har fået konkurrence fra Enhedslisten og Alternativet, der har overtaget SF’s politik på flere områder, men Frandsen vurderer, at SF kan få sine gamle vælgere tilbage, hvis partiet igen satser på grundværdierne.
- Log ind for at skrive kommentarer
En politisk selvbiografi, sober og loyal over for partiet, men lidt lang i spyttet.
Aage Frandsen kender partiet indefra. Han har i en lang årrække været medlem af partiets hovedbestyrelse og i flere omgange været medlem af Folketinget. Han fremstår som en politiker med stærke grundholdninger, men også med evnen til at forhandle og indgå kompromisser. Han har på nærmeste hold oplevet SF’s op- og nedture, og hans vurdering af det politiske spil bag kulisserne er ikke ukritisk, men sober og præget af stor loyalitet over for partiet.
’Folkesocialisten’ er et væsentligt bidrag til SF’s historie i de seneste 50 år, men af størst interesse for samtidshistorikere. De alenlange opremsninger af landsmødebeslutninger, partiprogrammer m.m. gør bogen til tung læsning for den almindeligt interesserede læser og skygger for de store linjer og de sammenfattende analyser.
Partifællen Holger K. Nielsens forord tegner et billede af en i bedste forstand gammeldags politiker, hæderlig, dygtig, arbejdsom og god til at formidle et samarbejde. Meget langt fra vor tids selvpromoverende politikere. En politiker, man må respektere, selv om man ikke deler hans politiske synspunkter. En karakteristik, som resten af bogen bekræfter.
SF repræsenterer den demokratiske vej til socialismen og har haft en omtumlet historie. Aage Frandsen fortæller om de mange omvæltninger og beskriver et parti i stadig forandring præget af forskellige strømninger og bevægelser. Et parti med plads til fornyelse, som f.eks. holdningsændringen fra modstander af EF til tilhænger af EU dokumenterer. Noget af en kovending, der måske kunne have fortjent en lidt mere indgående behandling. Det samme kunne siges om integrations- og udlændingepolitikken.
Medlemsdemokratiet betyder meget for Frandsen, og han har en god forbindelse til baglandet. Derfor ser han kritisk på den tiltagende topstyring af partiet i forbindelse med kampen for at komme i regering, og han vurderer, at toppolitikerne i den forbindelse har givet køb på partiets politik.
Til slut ser Frandsen på partiets nuværende situation og på fremtiden. SF har opnået meget forskellige valgresultater gennem tiden, men Aage Frandsen ser lyst på fremtiden. Partiet har fået konkurrence fra Enhedslisten og Alternativet, der har overtaget SF’s politik på flere områder, men Frandsen vurderer, at SF kan få sine gamle vælgere tilbage, hvis partiet igen satser på grundværdierne.
Kommentarer