Velskrevet Guldalderkrimi kombinerer et spændende, kringlet plot med masser af historisk atmosfære.
Forfatteren har skrevet flere vellykkede historiske krimier fra forskellige tidsaldre, bl.a. en vikingetrilogi. I denne underholdende og stemningsmættede krimi, der bygger på virkelige hændelser, bruger han sin kunstneriske frihed til at lade en af Guldalderens populære unge skuespillerinder, Johanne Pätges, optræde som dristig og snarrådig detektiv, og derved giver han hende langt større frihed end datidens øvrige kvinder. Et mord, kamufleret som selvmord, på jomfru Pätges velgører og beundrer, klædehandler Johan Gebhard Harboe, sætter gang i handlingen, som overrasker og fører ad mange snirklede veje til den spektakulære opklaring på teatret under opførelsen af Elverhøj.
Det er i mindst lige så høj grad en historisk roman som en krimi, hvor de mange historiske detaljer er smukt integreret i handlingen. Der er et interessant persongalleri med kendte personer som f.eks Johan Ludvig Heiberg og hans mor Thomasine Gyllembourg, Oehlenschlaeger og Knud Lyhne Rahbek. Bogen giver et levende tidsbillede af datidens København inden for voldene, og et glimrende bykort gør det muligt for læseren at følge med.
Det er en hård tid efter tabet af Norge, Københavns bombardement og statsbankerotten. Det intellektuelle og kunstneriske liv blomstrer ganske vist, men Guldalderen har en mørk bagside. Der er store sociale forskelle og absolut ikke lighed for loven. Forfatteren afslører den grænseløse armod og beskriver den så sanseligt, at man næsten kan lugte den. Byen er fyldt med elendige boliger, bordeller med mindreårige, stinkende retirader i baggårdene og snavsede gader og stræder med et larmende menneskemylder. Det er en tid, hvor antisemitismen stikker sit grimme hoved frem, hvilket Johanne Pätges med den jødiske mor også får at mærke.
Teatret tiltrækker et underholdningshungrende publikum fra alle samfundslag, der ikke mindst nyder Heibergs populære vaudeviller og højlydt giver deres bifald, eller det modsatte, til kende. Forfatteren giver et fint indblik i teatermiljøet med de egocentriske kunstnere og deres intriger. Den lille jomfru Pätges er i starten af sin karriere, endnu lidt usikker, men med ben i næsen. Hun holder distancen til sine mange beundrere, indtil hun til slut gifter sig med Heiberg, der omsider har fundet sin muse.
Krimiplottet foretager mange overraskende svinkeærinder, der hele tiden holder læseren i ånde. Der lægges små ledetråde ud, og måske har den meget observante læser gættet hovedskurken til sidst, men spændingen holdes upåklageligt ved lige. Der er ikke bare spænding for spændingens skyld, for krimiplottet tjener desuden til at vise de afgrundsdybe laster hos dele af det bedre borgerskab, som afsløres, efterhånden som jomfru Pätges kommer nærmere gådens løsning.
Kommentarer