Anmeldelse
Fjolsernes forbund af John Kennedy Toole
- Log ind for at skrive kommentarer
En forførende og humoristisk historie om anstrengelserne ved at søge efter arbejde!
"Fjolsernes forbund" tager sit geografiske udgangspunkt i New Orleans i begyndelsen af 1960’erne. Bogens hovedperson den, overvægtige Ignatius J. Reilly, er en mildest talt underlig fyr. Han bor som 30-årig stadig hjemme hos moderen, Irene. Ignatius er en stor tilhænger af middelalderfilosofi og biografture. Han elsker at se film og ikke mindst efterfølgende at nedgøre det, han har set. Den arbejdsløse Ignatius J. Reilly må grundet forskellige omstændigheder ud på arbejdsmarkedet og tjene penge.
Dette er startskuddet til en rundtur af de helt usædvanlige i det gamle New Orleans. På sin besynderlige overlevelsesfærd gennem byen møder Ignatius et væld af mennesker, der med deres sproglige og folkelige egenskaber hjælper vores hovedperson videre i sin søgen.
Ignatius R. Reilly’s bytur er en litterær dannelsesrejse i byens fattige afkroge, der hvor svindlerne og fjolserne holder til. "Fjolsernes forbund" er en mange års forsinket udgave af "Turen går til bagsidens New Orleans", men det er så rablende skørt og så godt skrevet, at det skal læses!
Bogens historie og tilblivelse er næsten ligeså fascinerende som selve bogen. Toole begik selvmord i 1969 og først i 1980, altså 11 år senere, udkom bogen, takket være forfatterens ihærdige mor, der løb forlag på dørene indtil en udgiver blev fundet. Året efter udgivelsen modtog John Kennedy Toole posthumt den prestigefyldte Pulitzerpris.
Nu godt 40 år senere har denne moderne amerikanske sydstatsklassiker heldigvis fundet sin danske udgiver og dermed vej til de danske læsere. Tak for det.
Oversat fra amerikansk af Martin Toft efter 'A confederacy of dunces'. Töffsteins, 2008. 411 sider.
- Log ind for at skrive kommentarer
En forførende og humoristisk historie om anstrengelserne ved at søge efter arbejde!
"Fjolsernes forbund" tager sit geografiske udgangspunkt i New Orleans i begyndelsen af 1960’erne. Bogens hovedperson den, overvægtige Ignatius J. Reilly, er en mildest talt underlig fyr. Han bor som 30-årig stadig hjemme hos moderen, Irene. Ignatius er en stor tilhænger af middelalderfilosofi og biografture. Han elsker at se film og ikke mindst efterfølgende at nedgøre det, han har set. Den arbejdsløse Ignatius J. Reilly må grundet forskellige omstændigheder ud på arbejdsmarkedet og tjene penge.
Dette er startskuddet til en rundtur af de helt usædvanlige i det gamle New Orleans. På sin besynderlige overlevelsesfærd gennem byen møder Ignatius et væld af mennesker, der med deres sproglige og folkelige egenskaber hjælper vores hovedperson videre i sin søgen.
Ignatius R. Reilly’s bytur er en litterær dannelsesrejse i byens fattige afkroge, der hvor svindlerne og fjolserne holder til. "Fjolsernes forbund" er en mange års forsinket udgave af "Turen går til bagsidens New Orleans", men det er så rablende skørt og så godt skrevet, at det skal læses!
Bogens historie og tilblivelse er næsten ligeså fascinerende som selve bogen. Toole begik selvmord i 1969 og først i 1980, altså 11 år senere, udkom bogen, takket være forfatterens ihærdige mor, der løb forlag på dørene indtil en udgiver blev fundet. Året efter udgivelsen modtog John Kennedy Toole posthumt den prestigefyldte Pulitzerpris.
Nu godt 40 år senere har denne moderne amerikanske sydstatsklassiker heldigvis fundet sin danske udgiver og dermed vej til de danske læsere. Tak for det.
Oversat fra amerikansk af Martin Toft efter 'A confederacy of dunces'. Töffsteins, 2008. 411 sider.
Kommentarer