Anmeldelse
Fjeldgraven af Hjort & Rosenfeldt
- Log ind for at skrive kommentarer
Tredje bind i serien med kriminalpsykolog Sebastian Bergman og folkene fra Rejseholdet. Det er svensk krimi, når den er allerbedst.
Et par veninder på vandretur i det nordlige Sverige falder over et skelet. Da det lokale politi graver skelettet ud, finder de yderligere fem skeletter. Fire voksne og to børn. Rejseholdet tilkaldes, og man finder hurtigt ud af, at to af skeletterne er hollandske turister, der har været savnet længe. Alle er blevet skudt. Det kniber dog med at finde identiteten på de resterende, og opklaringen kompliceres naturligvis yderligere af, at mordene skete for ni år siden.
Midt i efterforskningen får Rejseholdet besked om, at efterretningstjenesten overtager sagen, da det pludselig drejer sig om nationens sikkerhed. Det forhindrer dog ikke folkene fra Rejseholdet i at fortsætte deres efterforskning, da de er overbeviste om, at de er tæt på sandheden. De ukendte gerningsmænd er dog magtfulde og har midler og mod til at sørge for, at deres hemmelighed ikke bliver afsløret.
Samtidig har de forskellige medarbejdere på Rejseholdet deres indbyrdes personlige ting at kæmpe med. Sebastian vil gerne have et nært forhold til sin datter, Vanja, uden hun finder ud af, at han rent faktisk er hendes far. Ursula, der har haft en affære med Torkel i mange år, er blevet forladt af sin mand. Vanjas drøm om en 3-årig uddannelse ved FBI trues af familiemæssige problemer.
Der er intet, der er overladt til tilfældighederne i Hjort & Rosenfeldts bøger om den usympatiske kriminalpsykolog Sebastian Bergman og hans samarbejde med rejseholdet. Bøgerne er velskrevne, spændende og samtidig meget troværdige. Persongalleri er interessant, og selvom Sebastian fremstår som både usympatisk, selvisk, sexfikseret og alt muligt andet negativt, kan man ikke andet end at holde af ham, jo mere man lærer ham at kende.
Forfatterparret fortsætter de gode og nærværende fine psykologiske skildringer både af helte og skurke, og måske nok så vigtigt: Sebastian Bergman og de fire fra Rejseholdet er personer, som man meget gerne hører mere om. Efter min mening bliver det ikke meget bedre, og man kan næsten ikke vente til fortsættelsen.
- Log ind for at skrive kommentarer
Tredje bind i serien med kriminalpsykolog Sebastian Bergman og folkene fra Rejseholdet. Det er svensk krimi, når den er allerbedst.
Et par veninder på vandretur i det nordlige Sverige falder over et skelet. Da det lokale politi graver skelettet ud, finder de yderligere fem skeletter. Fire voksne og to børn. Rejseholdet tilkaldes, og man finder hurtigt ud af, at to af skeletterne er hollandske turister, der har været savnet længe. Alle er blevet skudt. Det kniber dog med at finde identiteten på de resterende, og opklaringen kompliceres naturligvis yderligere af, at mordene skete for ni år siden.
Midt i efterforskningen får Rejseholdet besked om, at efterretningstjenesten overtager sagen, da det pludselig drejer sig om nationens sikkerhed. Det forhindrer dog ikke folkene fra Rejseholdet i at fortsætte deres efterforskning, da de er overbeviste om, at de er tæt på sandheden. De ukendte gerningsmænd er dog magtfulde og har midler og mod til at sørge for, at deres hemmelighed ikke bliver afsløret.
Samtidig har de forskellige medarbejdere på Rejseholdet deres indbyrdes personlige ting at kæmpe med. Sebastian vil gerne have et nært forhold til sin datter, Vanja, uden hun finder ud af, at han rent faktisk er hendes far. Ursula, der har haft en affære med Torkel i mange år, er blevet forladt af sin mand. Vanjas drøm om en 3-årig uddannelse ved FBI trues af familiemæssige problemer.
Der er intet, der er overladt til tilfældighederne i Hjort & Rosenfeldts bøger om den usympatiske kriminalpsykolog Sebastian Bergman og hans samarbejde med rejseholdet. Bøgerne er velskrevne, spændende og samtidig meget troværdige. Persongalleri er interessant, og selvom Sebastian fremstår som både usympatisk, selvisk, sexfikseret og alt muligt andet negativt, kan man ikke andet end at holde af ham, jo mere man lærer ham at kende.
Forfatterparret fortsætter de gode og nærværende fine psykologiske skildringer både af helte og skurke, og måske nok så vigtigt: Sebastian Bergman og de fire fra Rejseholdet er personer, som man meget gerne hører mere om. Efter min mening bliver det ikke meget bedre, og man kan næsten ikke vente til fortsættelsen.
Kommentarer