Anmeldelse
Fiskepigen af Søren Jessen
- Log ind for at skrive kommentarer
Illustreret kortroman om klimakrisen og to søskende, som er alene i et hus på en bakketop, mens vandet stiger udenfor, er en imponerende visuel oplevelse.
Et ukendt sted i en ukendt tid hen over et ukendt tidsrum er verden blevet ramt af storme, der bringer masser af vand med sig. Derfor sidder de to søskende, en pige og hendes lillebror Frede, alene i deres hus på Bakkely omgivet af vand. Deres forældre tog på arbejde en morgen og er aldrig kommet hjem. De har været væk noget tid, og pigen ærgrer sig over, at hun ikke var bevidst om, hvor længe dette ville vare, for så havde de rationeret deres beholdning af f.eks. sodavand.
Frede kan ikke rumme, at deres forældre er væk og slet ikke tanken om, at de måske skal sejle væk, hvis vandet fortsat stiger. Den eneste trøst er hans legetøjsdinosaurer, særligt langhalsen Bølle, som altid er hos ham. Når Frede føler sig presset, begynder han at banke sit hoved ind i ting. Storesøsteren fortæller ham historier om aftenen, særligt elsker han historien om Fiskepigen, der ikke må komme udenfor for sin mor, men som elsker sine fisk i akvariet på sit værelse. Det gør hun faktisk så højt, at hun efterhånden er trådt ind og blevet en del af sine fiskevenners verden. Og vandet stiger stadig langsomt udenfor.
Søren Jessen er både forfatter og illustrator til dette smukke værk. Han er ikke bange for de store tematikker, og i ’Fiskepigen’ når hans illustrationer nye højder. Fisk svømmer rundt mellem træer, passerer fodgængerfelter og forsvinder ind i store bygninger i stimer. Det gælder også, da storesøsteren kæmper for at starte nødgeneratoren, hvor hendes arm er illustreret som helt enorm i forhold til hendes øvrige krop. I det øjeblik, hun vender en pandekage i luften, ligner det en hat og er på næste illustration blevet til en vandmand med tekst hængende på tentaklerne. Illustrationerne og teksten fortæller ikke altid den samme historie, f.eks. er der et sted, hvor fisk svæver rundt i en skov, imens de små tekststykker i bobleform handler om legen mellem de to søskende.
'Fiskepigen' er utrolig smuk, og de fantastiske illustrationer skifter i udtryk mellem det rent æstetiske, det meget talende og det direkte truende. En vidunderlig og meget aktuel bog om klimakrisen og om at skulle være den store, selvom man stadig er lille.
- Log ind for at skrive kommentarer
Illustreret kortroman om klimakrisen og to søskende, som er alene i et hus på en bakketop, mens vandet stiger udenfor, er en imponerende visuel oplevelse.
Et ukendt sted i en ukendt tid hen over et ukendt tidsrum er verden blevet ramt af storme, der bringer masser af vand med sig. Derfor sidder de to søskende, en pige og hendes lillebror Frede, alene i deres hus på Bakkely omgivet af vand. Deres forældre tog på arbejde en morgen og er aldrig kommet hjem. De har været væk noget tid, og pigen ærgrer sig over, at hun ikke var bevidst om, hvor længe dette ville vare, for så havde de rationeret deres beholdning af f.eks. sodavand.
Frede kan ikke rumme, at deres forældre er væk og slet ikke tanken om, at de måske skal sejle væk, hvis vandet fortsat stiger. Den eneste trøst er hans legetøjsdinosaurer, særligt langhalsen Bølle, som altid er hos ham. Når Frede føler sig presset, begynder han at banke sit hoved ind i ting. Storesøsteren fortæller ham historier om aftenen, særligt elsker han historien om Fiskepigen, der ikke må komme udenfor for sin mor, men som elsker sine fisk i akvariet på sit værelse. Det gør hun faktisk så højt, at hun efterhånden er trådt ind og blevet en del af sine fiskevenners verden. Og vandet stiger stadig langsomt udenfor.
Søren Jessen er både forfatter og illustrator til dette smukke værk. Han er ikke bange for de store tematikker, og i ’Fiskepigen’ når hans illustrationer nye højder. Fisk svømmer rundt mellem træer, passerer fodgængerfelter og forsvinder ind i store bygninger i stimer. Det gælder også, da storesøsteren kæmper for at starte nødgeneratoren, hvor hendes arm er illustreret som helt enorm i forhold til hendes øvrige krop. I det øjeblik, hun vender en pandekage i luften, ligner det en hat og er på næste illustration blevet til en vandmand med tekst hængende på tentaklerne. Illustrationerne og teksten fortæller ikke altid den samme historie, f.eks. er der et sted, hvor fisk svæver rundt i en skov, imens de små tekststykker i bobleform handler om legen mellem de to søskende.
'Fiskepigen' er utrolig smuk, og de fantastiske illustrationer skifter i udtryk mellem det rent æstetiske, det meget talende og det direkte truende. En vidunderlig og meget aktuel bog om klimakrisen og om at skulle være den store, selvom man stadig er lille.
Kommentarer