Anmeldelse
Faste pladser af Anita Krumbach
’Faste pladser’ er en tragikomisk lille roman om bristede illusioner og søgen efter en fast plads i livet, stilen er stram og humoristisk, og fortællingen er fyldt med fine sprogperler.
Inga er nyuddannet lærer og får job på en efterskole, hvor hun skal undervise bogligt svage og sent udviklede elever i kreative fag. Farens afskedssalut runger i ørene: ”Nu skal du ikke ringe om en uge og sige du vil hjem igen!”.
”Nu er det nye betegnelser blottet for betydning, der driver rundt i Ingas hoved. Herreløse luftskive med påskrifter som didaktik, kognition. Dannelsesteori. Inga har læst pensum. Hun har bestået sine eksamener. Alligevel har hun ikke indoptaget en eneste af de pædagogiske termer, men betragter dem på afstand.
Menneskets begavelse tilhører en af to kategorier, tænker Inga. Den vertikale begavelse, der som lynnedslaget forbinder himmel og jord. Selv sorterer Inga under kategorien horisontal begavelse. Begavelse, der som skylynet flimrer i luften uden på noget tidspunkt at opnå forbindelse til jorden.”
Inga har tidligere haft mange forskellige jobs, som hun har kvittet hver gang, der var et lille bump på vejen eller tingene blev konfliktfyldte. Hun er tryghedsnarkoman, som har det svært med forandringer. Som faren og søsteren siger: ”Du har altid nippet til pynten, Inga. Lidt baconkrøl her. En dildkvist der. Du når aldrig ned til rugbrødet. Til næringen.”
Det bliver en stor mundfuld for Inga at skulle navigere i lærermiljøet og have ansvaret for de unge. Hvordan kan en, der ikke selv har fundet sine rødder i livet, motivere udfordrede unge? Når hun har fri om aftenen, er det svært at abstrahere fra jobbet, der befinder sig lige udenfor døren, og da hun endelig engagerer sig for at hjælpe en af skolens drenge, overskrider hun sine beføjelser.
’Faste pladser’ er en tragikomisk lille historie om bristede illusioner og søgen efter en fast plads i livet. Anita Krumbach skriver kort, præcis og humoristisk, en stil der rammer personerne og miljøet på sømmet. Fans af forfattere som Stine Pilgaard, Sidsel Falsig Pedersen og Mette Sø vil elske denne fortælling, der byder på de herligste sprogperler, som virkelig er værd at nyde og genlæse.
Originally published by Line Hoffgaard, Litteratursiden.
’Faste pladser’ er en tragikomisk lille roman om bristede illusioner og søgen efter en fast plads i livet, stilen er stram og humoristisk, og fortællingen er fyldt med fine sprogperler.
Inga er nyuddannet lærer og får job på en efterskole, hvor hun skal undervise bogligt svage og sent udviklede elever i kreative fag. Farens afskedssalut runger i ørene: ”Nu skal du ikke ringe om en uge og sige du vil hjem igen!”.
”Nu er det nye betegnelser blottet for betydning, der driver rundt i Ingas hoved. Herreløse luftskive med påskrifter som didaktik, kognition. Dannelsesteori. Inga har læst pensum. Hun har bestået sine eksamener. Alligevel har hun ikke indoptaget en eneste af de pædagogiske termer, men betragter dem på afstand.
Menneskets begavelse tilhører en af to kategorier, tænker Inga. Den vertikale begavelse, der som lynnedslaget forbinder himmel og jord. Selv sorterer Inga under kategorien horisontal begavelse. Begavelse, der som skylynet flimrer i luften uden på noget tidspunkt at opnå forbindelse til jorden.”
Inga har tidligere haft mange forskellige jobs, som hun har kvittet hver gang, der var et lille bump på vejen eller tingene blev konfliktfyldte. Hun er tryghedsnarkoman, som har det svært med forandringer. Som faren og søsteren siger: ”Du har altid nippet til pynten, Inga. Lidt baconkrøl her. En dildkvist der. Du når aldrig ned til rugbrødet. Til næringen.”
Det bliver en stor mundfuld for Inga at skulle navigere i lærermiljøet og have ansvaret for de unge. Hvordan kan en, der ikke selv har fundet sine rødder i livet, motivere udfordrede unge? Når hun har fri om aftenen, er det svært at abstrahere fra jobbet, der befinder sig lige udenfor døren, og da hun endelig engagerer sig for at hjælpe en af skolens drenge, overskrider hun sine beføjelser.
’Faste pladser’ er en tragikomisk lille historie om bristede illusioner og søgen efter en fast plads i livet. Anita Krumbach skriver kort, præcis og humoristisk, en stil der rammer personerne og miljøet på sømmet. Fans af forfattere som Stine Pilgaard, Sidsel Falsig Pedersen og Mette Sø vil elske denne fortælling, der byder på de herligste sprogperler, som virkelig er værd at nyde og genlæse.
Originally published by Line Hoffgaard, Litteratursiden.
Kommentarer