Anmeldelse
Fandens Karl
- Log ind for at skrive kommentarer
Psykologisk debutroman om en selvudnævnt kvindebedårer og et dybt ensomt menneske. Læser du de første ti sider, tør du aldrig date igen.
Du har måske selv været uheldig at møde sådan en super karismatisk player, en rigtig charmetrold, der i den grad forstod at snakke bukserne af dig. Sådan er hovedpersonen Elliott i Morten Eisbys roman 'Fandens Karl', bare meget værre!
Elliott er 29 år og arbejder i DR, hvor han renskriver interviews for journalister. Han synes, jobbet er totalt under hans standard, men hvad han ikke evner rent arbejdsmæssigt, lever han ud som selverklæret kvindebedårer. Han udser sig kvinder på nettet, som er under hans niveau (hans ord), og så går han i gang med at manipulere. Elliot er typen, der altid laver aftalerne, ”Don’t call me, I call you", det er ham, der styrer slagets gang, og da han altid er i gang med flere kvinder, er de alle lagt ind i et skema
Elliotts fem fasers indfangningsteknik er som følger: At groome og indfange kvinden, hun smigres, men udsættes allerede efter et par dates for smiger, der kan opfattes negativt. Fx ” Uh hvor sidder dit hår godt i dag, det dækker dine store ører”. Efter nogle uger gives der halve løfter og en eventuel fremtid insinueres. Herefter udsættes kvinden for modsatrettede signaler, hun beskyldes for både det hun gør og ikke gør. Fx er hun kedelig hvis hun har nedtonet sit udseende, og hvis hun har taget makeup på og en stram bluse, så er hun pludselig alt for udfordrende. Når kvinderne er nået til dette stadie, er de totalt pacificerede og uskadeliggjort i et mentalt fængsel af skyld og skam, og så dropper han dem.
Som læser tænker man på, hvad det er, der former sådan et menneske og den ekstreme online subkultur Incels dukker op i tankerne, også selvom Elliott ikke lever i ufrivilligt cølibat. Hans voldsomme had mod kvinder og absurde ønske om at være alfahan grænser til det sygelige. Det kræver ikke meget at forstå, at det selvfølgelig handler om et ensomt, uelsket, svigtet og forsmået menneske, der har udviklet sig til et bæst. Jeg må dog indrømme, at jeg også grinede ret meget, da jeg læste bogen, fordi den er så langt ude og grotesk, og jeg ved, at smilet fra naturens side er en frygtgrimasse, der signalerer underkastelse.
'Fandens Karl' er letlæst, velskrevet og superaktuel i en tid, hvor over 600.000 online-dater.

Kommentarer