Anmeldelse
Fællesarealer af Mette Rosenkrantz Holst
- Log ind for at skrive kommentarer
Humoristisk, velfortalt dansk romandebut om livet bag villavejens hække.
Ja, hvad foregår der egentligt bag alle de ligusterhække på en rolig villavej i en forstad til København? Er de mennesker, der bebor husene, lykkelige? Taler de med deres naboer? Taler de med hinanden? Kender de overhovedet hinanden?
Mette Rosenkrantz Holst har skrevet en underholdende og (på den gode måde) letlæst roman om Tårnkærvej og dens beboere. Tårnkærvej ligger 15 km syd for København ud til Køge bugt. Oprindeligt et sommerhuskvarter, men i slutningen af 1960´erne blev sommerhusene revet ned, og typehusene myldrede frem.
Mange af de unge nybyggere fra 1960´erne bor der endnu: Den hovne psykiater Bent Møller og hans tilbageholdende, jyske kone Tove. Lærerparret Lizzy og Troels, hvor hun er på efterløn og meget interesseret i at holde sig slank og attraktiv, mens han er sendt på en erhvervsskole for at undervise kommende mekanikere i dansk litteratur. Et job, han hader, men som Lizzy siger, han skal fortsætte med. Den hundeluftende ingeniør, som lufter hund allermest ihærdigt om natten i andre folks haver. Else Næsby, hvis lungesyge mand for kort tid siden er død. Nu sørger hun, så hele vejen kan se det: tømmer ikke postkassen og lader flaget flage på halv i månedsvis. Og så er der jo også det nye unge par, der ikke blot er blevet husejere, men arbejder hårdt på et projekt om at skabe livskvalitet
På det tidspunkt, hvor vi kommer ind i historien, bliver medlemmerne af grundejerforeningen enige om at forsøge at puste nyt liv i kvarteret ved at holde en vejfest på fællesarealet. Lizzy stiller sig i spidsen for planlægningen. Men kan en vejfest genoprette sammenholdet på Tårnkærvej?
Alle mennesker har en historie, også på en stille villavej med ligusterhække. Det er de historier, Mette Rosenkrantz Holst fortæller i denne veloplagte, velskrevne roman. Efterhånden som romanen skrider frem, forvandler personerne sig fra typer til mennesker af kød og blod med lige så forskellige liv og drømme, som alle os andre ”almindelige mennesker”. En vellykket debut, jeg glæder mig til at læse mere!
Tiderne Skifter, 2007. 207 sider.
- Log ind for at skrive kommentarer
Humoristisk, velfortalt dansk romandebut om livet bag villavejens hække.
Ja, hvad foregår der egentligt bag alle de ligusterhække på en rolig villavej i en forstad til København? Er de mennesker, der bebor husene, lykkelige? Taler de med deres naboer? Taler de med hinanden? Kender de overhovedet hinanden?
Mette Rosenkrantz Holst har skrevet en underholdende og (på den gode måde) letlæst roman om Tårnkærvej og dens beboere. Tårnkærvej ligger 15 km syd for København ud til Køge bugt. Oprindeligt et sommerhuskvarter, men i slutningen af 1960´erne blev sommerhusene revet ned, og typehusene myldrede frem.
Mange af de unge nybyggere fra 1960´erne bor der endnu: Den hovne psykiater Bent Møller og hans tilbageholdende, jyske kone Tove. Lærerparret Lizzy og Troels, hvor hun er på efterløn og meget interesseret i at holde sig slank og attraktiv, mens han er sendt på en erhvervsskole for at undervise kommende mekanikere i dansk litteratur. Et job, han hader, men som Lizzy siger, han skal fortsætte med. Den hundeluftende ingeniør, som lufter hund allermest ihærdigt om natten i andre folks haver. Else Næsby, hvis lungesyge mand for kort tid siden er død. Nu sørger hun, så hele vejen kan se det: tømmer ikke postkassen og lader flaget flage på halv i månedsvis. Og så er der jo også det nye unge par, der ikke blot er blevet husejere, men arbejder hårdt på et projekt om at skabe livskvalitet
På det tidspunkt, hvor vi kommer ind i historien, bliver medlemmerne af grundejerforeningen enige om at forsøge at puste nyt liv i kvarteret ved at holde en vejfest på fællesarealet. Lizzy stiller sig i spidsen for planlægningen. Men kan en vejfest genoprette sammenholdet på Tårnkærvej?
Alle mennesker har en historie, også på en stille villavej med ligusterhække. Det er de historier, Mette Rosenkrantz Holst fortæller i denne veloplagte, velskrevne roman. Efterhånden som romanen skrider frem, forvandler personerne sig fra typer til mennesker af kød og blod med lige så forskellige liv og drømme, som alle os andre ”almindelige mennesker”. En vellykket debut, jeg glæder mig til at læse mere!
Tiderne Skifter, 2007. 207 sider.
Kommentarer