Kan venskaber på tværs af kultur, social status og meningsytringer i 1800-tallets Rusland overleve de store samfundsændringer?
Romanen tager sin begyndelse i 1859 på vejen til ****. To unge mænd er på vej til den enes familie, for at aflægge et besøg. Den ene, Arkadij, er vokset op der, og har inviteret sin gode ven Bazarov med hjem. Deres besøg giver anledning til mange diskussioner, både venligt og fjendtligt stemte. Især diskussionerne med Bazarov er heftige, da hans overbevisning ligger langt fra de andres. Han ser ikke skønheden, venligheden og kærligheden som et plus, men mener at intet har støtrre betydning end andet. Alt og alle står lige. Bazarov fornægter det etablerede.
Også spørgsmålet om rig/fattig og forskellen på land og by har en central plads i romanen. Mændene er begge født og opvokset på landet, men trives fint med at være i byen, hvor der er en anden slags udfordringer. Her møder de en kvinde, Anna, som får stor betydning for deres fremtidige liv. Hun er en af de "nye" intellektuelle kvinder, som ikke er bange for at stå ved sine meninger. På trods af sine holdninger forelsker Bazarov sig hjælpeløst i hende, men hans kærlighed forbliver uforløst.
Som en kontrast til besøget hos Arkadij’s familie besøges også Bazarovs forældre. De lever under fattige kår, men har masser af tid og kærlighed, som de dog ikke tør give udtryk for, til Bazarov som undertiden kan være lidt barsk. Alligevel finder de en form for kompromis undervejs.
Selv om romanen er en klassiker og skrevet for mange år siden sætter den mange tanker i gang. Hvordan ville verden have været i dag hvis der ikke var sket en udvikling over tid? Materialismen var et abstrakt begreb på den tid, de fleste måtte bare kæmpe for at overleve og komme igennem de dårlige tider. Der var ingen hjælp at hente. Hvis man vender blikket mod den terrorisme vi har i dag, kan man spørge sig selv om den kan have haft sin oprindelse allerede dengang.
Der er noter bagerst i romanen.
Oversat af Marie Tetzlaff. Gyldendal, 2007. 256 sider.
Kommentarer