En fin roman om kvindefælleskaber og nye kapitler sent i livet.
Kat er blevet enke og eneejer af en kakaoplantage på Fiji. Hun inviterer tre veninder fra skoletiden til at komme og bo sammen med hende. De bor i et paradis ved kysten. De er meget forskellige og har ikke været sammen i mange år, og nu er de alle over 60.
Hygge, afslapning, gode samtaler og gåture ved havet fylder deres dage. Det er primært her de opholder sig, og det er også her, ideen til chokoladeproduktionen opstår. Der er mange forhindringer og masser af ny læring, men ved hjælp af deres forskellige kompetencer og hjælp udefra, arbejder de sig langsomt frem mod målet.
Men der er noget som ikke stemmer. Den ene, Maya, er meget forandret, hun har svært ved at huske og har brug for rigtig meget støtte. Det er faktisk hende, som er fremdriften i historien. Hun er den eneste, man kommer tæt på, hvorimod de øvrige er mere overfladisk beskrevet. Også hushjælpen Atica er interessant. Hun er en skarp iagttager, som har øje for hvad den enkelte må slås med.
Miljøbeskrivelserne er interessante, især set fra de tre gæsters synsvinkel. Der er varmt og virkelig smukke og anderledes omgivelser. De er vant til at tænke anderledes, men for Kat er penge slet ikke noget problem. Hun handler og tænker bagefter.
Kapitlerne er navngivet efter hvem af de enkelte personer det omhandler. Atecas kapitler indeholder de bønner og tanker hun gør sig og hendes store ønske om, at de alle skal have det godt. Man fornemmer tydeligt, at kvinderne har kendt hinanden gennem mange år. De er gode til at læse hinanden.
Bogen kan anbefales, netop på grund af kvindernes fællesskab og forskelligheder. Den skrider langsomt frem, mens historien udvikler sig.
Kommentarer