Anmeldelse
Et nyt rodfæste af Anne Karin Elstad
- Log ind for at skrive kommentarer
Velskreven, vidende og kærlig roman om kvindens liv på landet. Vi følger Magret i kampen for hendes uægte søn i en ny tilværelse langt fra familien og Innhaug.
I denne roman, som i de andre af Anne Karin Elstad, er det en kvinde, nemlig Magret, der er hovedperson. Igennem hende følger vi forholdene på en gård langt oppe i Norge i starten af 1800-tallet. Livet er hårdt og nøjsomt, og på gården på Mørekysten skal de skabe en ny tilværelse og en ny slægt finde rodfæste. Der kommer ikke flere børn end Mons, og som tiden går og problemerne vokser, opstår der et betydeligt misforhold mellem ægtemanden Erik og Mons. Desuden går det dårligt med ægteskabet, og gæld tynger hverdagen.
Årstidernes rytme bestemmes af afgrøderne og dyrene på gården. Arbejdets vaner nedarves og gives videre til næste generation, og for at overleve skal alle hænder hjælpe til. Erik sætter derfor den lille Mons til at arbejde hårdt. Magret er uenig, og hun træffer alene den svære beslutning at sende Mons til moderen på Innhaug.
Endnu en gang leverer Anne Karin Elstad en velskreven, vidende og kærlig roman om kvindens liv på landet; det kan godt være, at mændene var herrer på papiret og overhoved på gården; men det var kvinder som Magret, der holdt sammen på slægten og styrede hverdagen. Elstads kvinder er uheldige med kærligheden, de tvinges til at tilsidesætte egne følelser og behov. Så er scenen sat for problemer, og da Magrets barndomsven og store kærlighed, spillemanden Jon, dukker op på gården, er ingenting glemt, og alt kan ske.
Bogen er fortalt med stor kærlighed til kvinderne og livet på landet i datidens Norge. Det er en anbefalelsesværdig roman, der beskriver kvinders og børns udsatte stilling, men også fortæller, hvordan de på trods heraf klarer sig. Den er velskreven og fortalt med stor indsigt i tidens problemstilling for livet på landet: at det var næsten umuligt at bryde sin skæbne og træffe andre valg end at følge slægtens forventninger samt skik og brug; og alligevel fortsætter generation efter generation livet på gården med dets besværligheder og fremtidsudsigter. Således pirres læseren til at læse videre, fordi vi vil gerne vide, hvorfor hver slægtled fortsætter, og, ikke mindst, hvordan mon det går næste generation af folkene på Innhaug!
- Log ind for at skrive kommentarer
Velskreven, vidende og kærlig roman om kvindens liv på landet. Vi følger Magret i kampen for hendes uægte søn i en ny tilværelse langt fra familien og Innhaug.
I denne roman, som i de andre af Anne Karin Elstad, er det en kvinde, nemlig Magret, der er hovedperson. Igennem hende følger vi forholdene på en gård langt oppe i Norge i starten af 1800-tallet. Livet er hårdt og nøjsomt, og på gården på Mørekysten skal de skabe en ny tilværelse og en ny slægt finde rodfæste. Der kommer ikke flere børn end Mons, og som tiden går og problemerne vokser, opstår der et betydeligt misforhold mellem ægtemanden Erik og Mons. Desuden går det dårligt med ægteskabet, og gæld tynger hverdagen.
Årstidernes rytme bestemmes af afgrøderne og dyrene på gården. Arbejdets vaner nedarves og gives videre til næste generation, og for at overleve skal alle hænder hjælpe til. Erik sætter derfor den lille Mons til at arbejde hårdt. Magret er uenig, og hun træffer alene den svære beslutning at sende Mons til moderen på Innhaug.
Endnu en gang leverer Anne Karin Elstad en velskreven, vidende og kærlig roman om kvindens liv på landet; det kan godt være, at mændene var herrer på papiret og overhoved på gården; men det var kvinder som Magret, der holdt sammen på slægten og styrede hverdagen. Elstads kvinder er uheldige med kærligheden, de tvinges til at tilsidesætte egne følelser og behov. Så er scenen sat for problemer, og da Magrets barndomsven og store kærlighed, spillemanden Jon, dukker op på gården, er ingenting glemt, og alt kan ske.
Bogen er fortalt med stor kærlighed til kvinderne og livet på landet i datidens Norge. Det er en anbefalelsesværdig roman, der beskriver kvinders og børns udsatte stilling, men også fortæller, hvordan de på trods heraf klarer sig. Den er velskreven og fortalt med stor indsigt i tidens problemstilling for livet på landet: at det var næsten umuligt at bryde sin skæbne og træffe andre valg end at følge slægtens forventninger samt skik og brug; og alligevel fortsætter generation efter generation livet på gården med dets besværligheder og fremtidsudsigter. Således pirres læseren til at læse videre, fordi vi vil gerne vide, hvorfor hver slægtled fortsætter, og, ikke mindst, hvordan mon det går næste generation af folkene på Innhaug!
Kommentarer