Velskrevet, rørende og helt uforglemmelig bog om forfatterens fars rejse fra Auschwitz til Södertälje.
”Det de to nyankomne har brug for er jo ikke tag over hovedet, men fast grund under fødderne, og hvor Barnet kan slå rod, kan måske også de med tiden vinde fodfæste.”
Barnet er Göran Rosenberg, og de to nyankomne er hans forældre, David og Hala Rosenberg. Forældrene er begge polske jøder født i Lodz, som blev omdannet til ghetto i 1940, og som eksisterede frem til den endelige likvidering i 1944. Forældrene blev begge transporteret til Auschwitz, og begge overlevede de. Efter afslutningen af Anden Verdenskrig kom David først til Södertälje, og senere kunne også Hala komme til Sverige, hvor de forsøger at skabe sig en ny tilværelse. Materielt er der ingen problemer, men det er især svært for David at lægge fortidens skygger bag sig – det var før nogen begyndte at tale om post-traumatisk stress.
Göran Rosenberg har skrevet en dybt personlig fortælling, især om sin far. Ud fra avisartikler, journaler, breve, tyske proklamationer og andet kildemateriale forsøger han at fortælle faderens historie og - sammen med den - mange andre polske jøders historie. Derudover har han forsøgt, i bogstaveligste forstand, at rejse den samme vej, som faderen gjorde - han har fundet de steder, hvor godstogene gjorde ophold, fra Lodz til Auschwitz, rundt i Tyskland i det tyske riges sidste dage, hvor det var meningen at alle sporene fra koncentrationslejrene skulle fjernes, og endelig turen til Sverige.
Der findes mange fremragende bøger om holocaust, men Göran Rosenbergs bog ligner alligevel ikke de andre bøger, som jeg kender til. Udover forældrenes historie fortæller han også om tiden i Sverige, om hvordan det var at komme til et land, som ikke havde deltaget i krigen, men tværtimod havde oplevet en opblomstrende periode. Forfatteren har virkelig blik for modsætningerne i tiden, han fortæller om - hvordan lokalaviserne på samme side skriver om den million jøder, der er ”omkommet” i Polen og samtidig gør opmærksom på, at stemmesedlerne til valget af Södertäljes luciabrud skal være afleveret senest kl. 19.30 om aftenen.
Emnet er rystende, men Göran Rosenberg har skrevet en uforglemmelig bog, som er et smukt minde om hans far, og som på trods at det rystende emne er en stor læseoplevelse.
Kommentarer