Anmeldelse
Et hus med rum i af Maria Speyer Grøn
Jeg et hus mig bygge vil
Et hus med rum i af Maria Speyer Grøn, er en smukt illustreret og poetisk billedbog, der leger med tanken om hvordan det ville være at bygge sit eget hus, med rum som man selv bestemmer indholdet i.
Jeg vil ha’ et hus med rum i
hvor jeg bor og hører til
Og huset skal ha’ mange rum
hvor jeg kan gøre, hvad jeg vil
Historien tager udgangspunkt i en pige, der side for side bygger rum i sit hus. Der er rum til blomster, hvor de kan gro i fred og ro, rum til at gynge og læse, samt en masse andre spændende ting. I bogen er pigen glad og lykkelig for det hun får bygget op. Da huset er færdigt sætter hun sig op på taget og filosoferer over hendes bedrifter og om hvor vidt himmelrummet er hendes.
Og allerøverst er mit tag
her sidder jeg og tænker lidt
for husets rum er mine
men er himmelrummet mit?
Pigen opdager, at selv om hun har det fine hus, drømmehuset, så føler hun sig alene og hun sætter spørgsmålstegn ved om hun hører til i denne verden eller ej. Imens hun sidder deroppe kommer der en glad dreng hen til huset, han banker på døren, smilende og rar. Mon han vil dele det dejlige hus med hende og fjerne følelsen af ensomhed?
Nu har jeg et hus med rum i
Vil du dele det med mig?
Huset er jo rummeligt
så her er plads til dig
Maria Speyer Grøn er både forfatter og illustrator til denne fine billedbog. Hendes poesi er enkel og nærværende og hendes streg har et strejf af barndommens tegnede blomster, samtidig med at hun giver karaktererne liv og personlighed. Det bedste ved historien, er det tvist der kommer hen imod slutningen. For historien har en dybde, der handler om ensomhed og om det faktum, at selv de bedste materielle ting i verden, ikke kan skærme én for følelsen af ensomhed. Ensomhed er i vores moderne verden noget der rammer både børn og voksne og historien appellere til vigtigheden af, at især børn har mennesker i deres liv som elsker dem og som vil dem det allerbedste.
Jeg kan varmt anbefale denne poetiske billedbog, særligt til børnehaver og til førskole børn, hvor de kan snakke om vigtigheden af venskaber og at behandle hinanden godt. Samtidig kan billedbogen bruges til dialogisk læsning, hvor I kan fokusere på børnenes eget drømmehuse. De kan fx tegne deres eget drømmehus, eller bygge rum af Legoklodser og fylde dem med det de elsker allermest.
Bogen udkommer d. 6. april 2017.

Kommentarer