Anmeldelse
Et godt plot
- Log ind for at skrive kommentarer
Spændende og skæbnesvanger thriller fortæller om de skræmmende konsekvenser af et litterært tyveri.
Hovedpersonen Jacob Finch Bonner, kaldet Jake, var engang en lovende forfatter, men han har ikke hverken skrevet eller udgivet noget i nogle år, og han kæmper desuden for at bevare sin selvrespekt. Særligt fordi han er gået fra at være forfatter til at undervise på uddannelsen i Master of Fine Arts på Ripley College i Vermont.
På Jakes skrivehold er den arrogante Evan Parker, som har ideen til en roman med et virkeligt gennemtænkt plot. Plottet ligner på ingen måde noget, Jake nogensinde har set før. Evan Parker fortæller Jake, at han ved, historien både vil blive filmatiseret og kendt over hele verden, når den bliver udgivet. Da Jake præsenteres for historiens præmis, må han tilstå, at det er genialt. Efter et par år ser Jake tilfældigt Evan Parkers nekrolog, og eftersom Evan Parker ikke har fået sin roman udgivet, beslutter Jake sig for at udgive historien.
Fra tanken om at stjæle ideen til at udgive historien er vejen ikke lang. Tre år senere har romanen "Ran" solgt mere end to mio. eksemplarer på bare ni måneder! Desuden har Jake mødt den vidunderlige Anna, der er direktør for et radioprogram i Seattle. Men en dag modtager Jake en mail fra TalentedTom@gmail.com, der skriver: ”Du er en tyv!”, og dette er kun den første af mange mails. Nu skal Jake ikke kun finde ud, af hvem ophavsmanden til disse mails er, men han skal også retfærdiggøre sin handling overfor sig selv. Dette gør han så overbevisende, at historien efterhånden bliver til Jakes egen. Eller næsten.
Forfatteren veksler imellem at beskrive Jakes desperate søgen efter den anonyme anklager, der ved alt om, hvordan historien opstod hos Evan Parker, til at åbne dørene mere og mere for, hvad romanen "Ran" overhovedet handler om. Ligesom tilfældet er med "Ran", er ’Et godt plot’ en velskrevet thriller med begavede plottwists. ’Et godt plot’ er ydermere en historie med skarpe og veloplagte skud mod den amerikanske bogbranche. Romanen sætter spot på etiske spørgsmål om, hvorvidt man nogensinde er berettiget til at stjæle en andens stemme.
Romanen er en i høj grad en historie i en historie, og det fungerer virkelig godt. Desuden er det en virkelig fin detalje, at romanen "Ran", der er altings centrum, beskrives som den bedste bog nogensinde, og forfatteren så vælger at gengive sider fra denne succes-roman. Det er frækt, og det er et skønt bevis på overskud. Historien er særdeles velegnet til Patricia Highsmiths læsere, hvis figurer også oftest er af tvivlsom karakter.

Kommentarer