Velskrevet og vedkommende debutroman, der i et dejligt roligt tempo fortæller historien om en familie, der forsøger at samle sig igen efter forældrenes død.
I Nanna Wendt Sølvsteens debutroman er familien i fokus, og der stilles spørgsmålstegn ved styrken af familiens bånd. Vi bliver i romanen præsenteret for familien Brask. En broget forsamling, der som udgangspunkt føler stor samhørighed. For 4 år siden døde faren, og to år efter døde moren, så det faste samlingspunkt for deres 6 voksne børn er nu væk.
Frida, der er søskendeflokkens yngste og en rigtig efternøler, tager initiativ til, at de alle skal holde en sidste jul sammen i barndomshjemmet i Hvorring, inden det skal sælges. Det bliver en jul, hvor hvert enkelt familiemedlem ser ekstra meget indad, og hvor flere hemmeligheder kommer op til overfladen og sætter familiestrukturen i et noget anderledes lys. Minder dukker op, og der opstår tanker om, hvordan familien kan samle sig på ny og fungere fremadrettet. Også børnebørnene oplever en forvirrende splittelse:
”…hvordan kan vi egentlig holde jul hos mormor og morfar, når de er døde?
- Søde Bue, hvorfor spørger du om det? Vi holder jo familiejul, helt som vi plejer. Alle de andre kommer jo.
- Men er vi stadig en familie?
- Selvfølgelig er vi da det!”
Nanna Wendt Sølvsteen er uddannet journalist og formår at sælge sin historie. Det er en roman, der fortæller familiens historie fra seks forskellige vinkler. Hver enkelt i søskendeflokken får taletid og som i et spindelvæv samles trådene, så man til sidst sidder med det her familiebillede foran sig. Et familiebillede af en flok mennesker man nu, som udenforstående læser, føler, at man kender.
Det kan være svært at holde sammen på en familie, når tingene smuldrer og forsvinder. Men heldigvis kan meget limes og repareres. Også hos familien Brask.
Kommentarer