Anmeldelse
Er der en voksen til stede? af Iben Hjejle
- Log ind for at skrive kommentarer
Veloplagt samtalebog med veninderne Iben Hjejle og Signe Lindkvist giver læseren gode råd. Ellers er der altid opskriten på porrer og ost.
Signe Lindkvist og Iben Hjejle har siden efteråret 2018 budt deres lyttere indenfor i podcasten “Sitter”, hvor de to damer taler om alt fra streetfood til Marie Kondo-metoden. Som små fluer på væggen har vi blandt andet været med til kattefødsel og hele processen med Sitters cirkusvogn fra idé til nyrenoveret cirkusvogn, der nu bor i Signes have.
Nu er tiden kommet til en fin bog med gulddetaljer. For den gængse Sitter-lytter vil der være flere glædelige gensyn med historier, som også er blevet fortalt i podcasten, og nye historier, der passer lige ind i den sjove, allemandsrummende cirkusvogn, hvor “Sitter” bor. For dig, der er ny på linien, kan bogen være startspringet til at lytte til Signe og Ibens podcast, hvis du har lyst til at opleve mere.
Bogen er opbygget efter samme model som “Sitter”-podcasten. Vi starter med en dosmerseddel, der giver læseren et overblik over de valgte samtaleemner. Signe og Iben kommer blandt andet omkring ritualer og røvkopiering, kvajeretten og det faktum, at man kun fortryder de cirkusvogne, man aldrig fik købt. Undervejs vil du også møde et par sange, en festinvitation til fri afbenyttelse, en opskrift, en tale og et meget fint digt.
De to damer formår med deres bog at nå omkring mange af livets faser, så du vil uden tvivl kunne genkende noget fra dit eget liv. Måske har du også måttet slæbe et komfur ned på gaden helt selv eller følt et behov for at have dit eget værelse som voksen? Der er lidt til alle i denne bog, uanset om du er til sjov, alvor eller det lige midt imellem. Hop ud på det dybe, eller som Sigrid Horne-Rasmussen, den originale Sitter, engang sagde: “Alright, så gør jeg det!”.

Kommentarer