Anmeldelse
Englene over København af Jonas Kleinschmidt
- Log ind for at skrive kommentarer
Smuk ungdomsroman om venskab og sorg er delvist baseret på forfatterens morfars beretninger fra bombadementet af Den Franske Skole i 1945.
Hovedpersonen er 15-årige Johannes, som lige har mistet sin farfar. De to havde altid være meget tætte, men hver gang Johannes vil høre historien om de engelske bombefly under krigen, bryder hans farfar sammen.
Da Johannes er ude at cykle den eftermiddag, hvor hans farfar er død, ryger han tilbage i tiden og møder sin unge farfar Raf, et kælenavn for Royal Air Force, få dage inden fejlbombningen af Den Franske Skole. De to drenge tilbringer et par dage sammen, hvor de spiller fodbold, går på arbejde, drikker og ryger cigaretter om aftenen sammen med Rafs venner, når Rafs mor Edith sover.
Den ene af drengene, Mulle, arbejder i sin fars købmandsbutik, og hans storebror, der er rejst, er nazi-sympatisør. Derfor smadrer nogle af drengene i gaden vinduerne i butikken gang på gang, og selv blandt vennerne falder der bemærkninger om Mulles bror. Da Raf og Johannes er ude at gå, hører de luftalarmen og ser, hvordan bomberne pludseligt begynder at regne ned over Vesterbro fra de overflyvende engelske bombefly.
Drengene ser, hvordan skolen med 482 børn, 34 katolske søstre og 8 civile lærerinder smadres af bomberne. Og de kaster sig ind i bygningerne, der er i fare for at kollapse for at hjælpe alle dem, de kan finde. Inden Johannes vender tilbage til nutiden, lover han Raf: "Jeg har dig. Også selvom jeg ikke er der, så har jeg dig. Altid". Det samme sagde farfar til Johannes, da han var lille. Som et lille krydderi til historien, får han hilst på pigen, der bliver hans farmor.
’Englene over København’ er en virkelig fin ungdomsroman. Forfatterens idé med at tage en dreng fra 2020 75 år tilbage i tiden skaber et ret interessant tvist, hvor krigen inddrages, uden romanen mister sin appel og troværdighed. Fortællingen er spændende, og giver en introduktion til krigen med et greb, der sikrer, at unge vil kunne identificere sig med personerne i historien.
Romanen er samtidig en smuk historie om venskab og sorg fortalt af en forfatter, der kan få den voksne læser til at genkalde sig de store følelser fra ungdommen, hvor lyset virkede stærkere og mørket var tungere. En form for ’hvad-nu-hvis’ roman, hvor hovedpersonen måske ikke ændrer verdenshistorien, men i særdeleshed sin egen historie- og også lidt sin farfars.

Kommentarer