Anmeldelse
Englene i mørket af Gitte Blessing
- Log ind for at skrive kommentarer
Dansk fantasy for børn og unge af den gode gammeldags slags med religiøse overtoner om den evige kamp mellem det gode og det onde.
11-årige Tia lever tilsyneladende en helt normal tilværelse med far, mor og to ældre søskende. Det eneste mystiske i hendes liv er hendes elskede mormors pludselige forsvinden for et års tid siden, og at der næsten samtidig dukker en lille forpjusket hund op på familiens dørtrin. Hunden, som har fået navnet Dover, er nu Tias evige følgesvend og hendes trøst i savnet af mormoren.
Historien starter med, at Tia en dag vågner ved at opdage, at alle i huset er forsvundet, og at der i deres sted ligger en fin hvid fjer. Tilsyneladende har det blot været en livagtig drøm, men snart sker der flere mystiske ting. Dover begynder pludselig at tale til pigen, og i en kolonihave møder Tia en mærkelig gammel mand, som kan fortælle historier om det vidunderlige Lysland og om engle, der altid har hjulpet mennesker og trøstet dem i nød.
Det viser sig nu, at Dover i virkeligheden er prins Ausan fra Lyslandet, og at Tia er den udvalgte i kampen mod den onde Mørkets Fyrste, som pønser på at tage magten både over vores verden og Lyslandet.
Gitte Blessing debuterer med denne fantasy-roman, og det slipper hun på mange måder ganske hæderligt fra. Selvom der undervejs forekommer lidt løse ender, og slutningen kommer lidt pludseligt, så er der egentlig ganske god sammenhæng og udmærket flow i historien. Romanen starter interessefængende med Tias pludselige ensomhed i det ellers livlige hus, og herefter rives man ganske fint med i historien. Skildringerne af englene, Lyslandet og Mørkets Fyrste fungerer fint indenfor genrens præmisser, og så gør det knap så meget, at der er lige lovlig meget New Age og letkøbt filosofi over universet (man skal aldrig give op, uanset hvor sort det hele ser ud, for din skytsengel er altid hos dig.).
Med målgruppen defineret som børn og unge er sproget naturligt nok let at gå til og med megen dialog i de korte kapitler, men både historien og de overordnede temaer har også fin appel til voksne. Alt i alt altså en rimelig debut, og med en grundigere beskrivelse og en større fordybelse i den opfundne verden er der al mulig grund til at tro, at forfatteren kan udvikle sig til en gedigen eksponent for genren.

Kommentarer