Er der grænser for hvor langt videnskaben må gå? og hvem bestemmer dem. Grufuld beretning om liv og død.
Når videnskaben giver mulighederne, er det så forkert ikke at bruge dem. Denne roman giver et forbløffende og flot portræt af en videnskabsmand og hans evner. Den rejser spørgsmål som: Hvad kan vi gøre? Hvad må vi gøre? og hvad er det etisk korrekte at gøre?
Victor Hoppe er, til trods for hans hårde opvækst, blevet en fremragende læge og videnskabsmand. Han startede livet med at blive forkastet og anbragt på en anstalt for debile eller idioter, alt afhængig af hvilken grad du blev tildelt. Victor Hoppe er ingen af delene, han er født med hareskår og en lynende intelligens.
Efter 20 års fravær vender han tilbage til fødebyen, med sig har han et hold trillinger, men ingen kone. Børnene ligner ham 100 % og er lynende intelligente, men der er noget galt.
Denne roman kryber under huden. Selve temaet kloning er i sig selv grufuldt, men når det kombineres med følelser, menneskelighed og identitet bliver det til skrækindjagende og fascinerende læsning.
Forfatteren spinder en rigtig god historie omkring kloning. Først og fremmest om det i det hele taget er muligt at klone mennesker, og dernæst hvad resultatet bliver. Jeg var både fascineret og frastødt under læsningen, forfatteren kredser hele tiden omkring emnet: Hvad der er blevet klonet. Er det et helt menneske med krop og sjæl? Selvom du aldrig som sådan får detaljer at vide, er du som læser godt klar over, at noget er galt. Det te er godt gjort, for ofte er ens egen fantasi værst. Der er ikke grænser for, hvad jeg forestillede mig, de tre små hovedpersoner gennemgik af prøver og forsøg.
Denne roman satte mange tanker i gang omkring kloning, og de muligheder det giver. Jeg måtte flere gange lægge bogen fra mig for at få styr på følelserne. Historien er bygges langsomt op, og først hen ad vejen løftes sløret for eventuelle konsekvenser. Fremragende og frastødende læsning om emnet kloning i al sin grusomhed.
Kommentarer