Anmeldelse
Engelske passagerer af Matthew Kneale
- Log ind for at skrive kommentarer
Kaptajn Kewley mangler passagerer for at slippe væk fra de engelske toldere, og pastor Willson har brug for et skib til at finde Edens Have i Tasmanien. Det er rammen om en underholdende røverhistorie fra 1800-tallet.
Kaptajn Kewley er fra øen Isle of Man. Hans familie har gennem flere slægtled været ramt af uheld, men det vil Kewley lave om på nu. Han køber båden Sincerity og omdanner den til en smuglerbåd, der skal skaffe tobak og rom til det toldbelagte England. Men heldet er ikke vendt, og Kewley inspiceres af de engelske toldere.
Samtidig har englænderen pastor Willson et slag i gang for at bevise, at Edens Have findes på jorden. Efter flere succesfulde artikler og pamfletter tilbydes han at lede en ekspedition til Tasmanien sammen med to andre englændere for at lede efter Edens Have. Mere eller mindre tilfældigt ender ekspeditionen med at chartre Sincerity, og snart er den noget umage gruppe på vej mod Tasmanien.
Indflettet i fortællingerne om Kewley og Willson hører vi også Peevays historie. Peevay er aboriginer og fortæller om en tid, hvor de indfødte blev regnet for skadedyr af de hvide bosættere. Han lever sine første år i bushen, men de hvide har en kampagne i gang, som skal samle alle "blåmændene" i et reservat, så de hvide kan leve uden frygt for deres dyr.
Historien fortælles via breve, dagbøger og som personlige beretninger fra bogens personer. Kneale skaber nogle yderst troværdige personligheder og bruger sproget, så man ikke er i tvivl om, hvem der er hvem. "…Hvordan vi skulle bekæmpe dem, vidste jeg ikke, og jeg tænkte næsten heller ikke på det, for bare det at slippe væk var nok i øjeblikket. Jeg prøvede allerede, ja, jeg skrev breve til GUVERNØREN, som var de hvides øverste satan, til hans sted, som hed HOBART…"
"Engelske passagerer" er både morsom og ind i mellem rørende. Det er barsk læsning, når Kneale fortæller om, hvordan man relativt hurtigt nærmest udryddede de tasmanske aboriginere, men det er underholdende, når kaptajn Kewley kæmper sin umage kamp mod det engelske system.
Matthew Kneale har vundet flere priser for "Engelske passagerer", og det er bestemt ikke uden grund. Jeg følte mig godt underholdt, og bogen kan anbefales, hvis man er til interessante historiske romaner – med et stænk af røverhistorie.
Oversat af Henriette Rostrup. Rosenkilde, 2005. 367 sider. Kr 348,-
- Log ind for at skrive kommentarer
Kaptajn Kewley mangler passagerer for at slippe væk fra de engelske toldere, og pastor Willson har brug for et skib til at finde Edens Have i Tasmanien. Det er rammen om en underholdende røverhistorie fra 1800-tallet.
Kaptajn Kewley er fra øen Isle of Man. Hans familie har gennem flere slægtled været ramt af uheld, men det vil Kewley lave om på nu. Han køber båden Sincerity og omdanner den til en smuglerbåd, der skal skaffe tobak og rom til det toldbelagte England. Men heldet er ikke vendt, og Kewley inspiceres af de engelske toldere.
Samtidig har englænderen pastor Willson et slag i gang for at bevise, at Edens Have findes på jorden. Efter flere succesfulde artikler og pamfletter tilbydes han at lede en ekspedition til Tasmanien sammen med to andre englændere for at lede efter Edens Have. Mere eller mindre tilfældigt ender ekspeditionen med at chartre Sincerity, og snart er den noget umage gruppe på vej mod Tasmanien.
Indflettet i fortællingerne om Kewley og Willson hører vi også Peevays historie. Peevay er aboriginer og fortæller om en tid, hvor de indfødte blev regnet for skadedyr af de hvide bosættere. Han lever sine første år i bushen, men de hvide har en kampagne i gang, som skal samle alle "blåmændene" i et reservat, så de hvide kan leve uden frygt for deres dyr.
Historien fortælles via breve, dagbøger og som personlige beretninger fra bogens personer. Kneale skaber nogle yderst troværdige personligheder og bruger sproget, så man ikke er i tvivl om, hvem der er hvem. "…Hvordan vi skulle bekæmpe dem, vidste jeg ikke, og jeg tænkte næsten heller ikke på det, for bare det at slippe væk var nok i øjeblikket. Jeg prøvede allerede, ja, jeg skrev breve til GUVERNØREN, som var de hvides øverste satan, til hans sted, som hed HOBART…"
"Engelske passagerer" er både morsom og ind i mellem rørende. Det er barsk læsning, når Kneale fortæller om, hvordan man relativt hurtigt nærmest udryddede de tasmanske aboriginere, men det er underholdende, når kaptajn Kewley kæmper sin umage kamp mod det engelske system.
Matthew Kneale har vundet flere priser for "Engelske passagerer", og det er bestemt ikke uden grund. Jeg følte mig godt underholdt, og bogen kan anbefales, hvis man er til interessante historiske romaner – med et stænk af røverhistorie.
Oversat af Henriette Rostrup. Rosenkilde, 2005. 367 sider. Kr 348,-
Kommentarer