Anmeldelse
En stille uge i Lake Wobegon af Garrison Keillor
- Log ind for at skrive kommentarer
Den lille by på prærien. Virkelige og menneskelige historier fra fiktionens verden.
Amerikanske Garrison Keillor giver os i ’En stille uge i Lake Wobegon’ en samling urhistorier om livets gang i en fiktiv prærieby i Minnesota. De skandinaviske og tyske gener er fremherskende i byen, der har en overrepræsentation af herlige originaler. Beskrivelserne af årets gang i Lake Wobegon med fokus på såvel stort som småt indenfor blandt andet religion og kærlighed, er små molboagtige perler serveret med stor stilsikkerhed fra Garrison Keillor.
Garrison Keillor kendes herhjemme bedst fra Robert Altmans film, ’A Prairie Home Companion’, som er baseret på Keillor’s radioshow af samme navn. Showet er ligeledes grundlaget for de skæve og skøre eksistenser forfatteren bruger løs af i sine fortællinger om Lake Wobegon.
Flere af historierne har været trykt før på dansk i ’Lake Wobegon’(1987) og ’Farvel til Lake Wobegon’ (1989), men resten er nyoversatte.
Bogen minder mig om Sherwood Anderson’s ’Winesburg, Ohio’ ( 1919) og Peer Hultbergs fremragende Viborg-historier ’Byen og verden’ (1992). Med andre ord er ’En stille uge i Lake Wobegon’ livsbekræftende og morsom læsning, der hermed skulle være anbefalet på det varmeste.
- Log ind for at skrive kommentarer
Den lille by på prærien. Virkelige og menneskelige historier fra fiktionens verden.
Amerikanske Garrison Keillor giver os i ’En stille uge i Lake Wobegon’ en samling urhistorier om livets gang i en fiktiv prærieby i Minnesota. De skandinaviske og tyske gener er fremherskende i byen, der har en overrepræsentation af herlige originaler. Beskrivelserne af årets gang i Lake Wobegon med fokus på såvel stort som småt indenfor blandt andet religion og kærlighed, er små molboagtige perler serveret med stor stilsikkerhed fra Garrison Keillor.
Garrison Keillor kendes herhjemme bedst fra Robert Altmans film, ’A Prairie Home Companion’, som er baseret på Keillor’s radioshow af samme navn. Showet er ligeledes grundlaget for de skæve og skøre eksistenser forfatteren bruger løs af i sine fortællinger om Lake Wobegon.
Flere af historierne har været trykt før på dansk i ’Lake Wobegon’(1987) og ’Farvel til Lake Wobegon’ (1989), men resten er nyoversatte.
Bogen minder mig om Sherwood Anderson’s ’Winesburg, Ohio’ ( 1919) og Peer Hultbergs fremragende Viborg-historier ’Byen og verden’ (1992). Med andre ord er ’En stille uge i Lake Wobegon’ livsbekræftende og morsom læsning, der hermed skulle være anbefalet på det varmeste.
Kommentarer