Mord og lemlæstelser i en uendelighed begået af både lejemordere og politibetjente. McBride lægger ikke fingrene imellem, men hans historie er lidt for lang.
Stuart McBride skriver voldsomme, handlingsmættede og aktionsfyldte krimier fra Skotland. Der sker rigtig meget hele tiden, og det er ikke småting eller pæne forbrydelser. Voldtægter, barnemord, mishandling, pædofili og alt derimellem er ingredienserne i hans bøger og gerne flere mord, mere lidelse og meget blod. Nogen gange er det næsten for meget, men han gør det godt, og det er gennemført. Plottet holder hele vejen, og overraskelser er der nok af. Jeg fik nærmest det ene chok efter det andet.
Ash Henderson bliver hentet ud af fængslet for at hjælpe med at finde en morder, der tilsyneladende er begyndt at myrde igen otte år efter hans seneste optræden. Ash er på foranledning af Mrs. Kerrigan, med hvem han har et udestående, blevet gennembanket i fængslet med jævne mellemrum, så han har noget, han skal have hævnet. Sammen med en nyopstået gruppe af kriminalbetjente og psykologen og veninden Alice McDonald forsøger Ash at finde den skyldige, samtidig med at han både jages og selv jager om natten.
’Sang for de døde’ er meget intens og spændende, men den er også en smule lang. Den er 480 meget tætskrevne sider, og det ville have klædt den, hvis den var blevet forkortet lidt. Jeg har læst ’Hilsner fra de døde’, som er Stuart McBrides første krimi om Ash Henderson på dansk, og jeg synes denne her er væsentlig bedre. Der er ikke så meget uvedkommende udenomssnak om personernes privatliv, som der var i den første, og jeg har fået en ny sympati for Ash Henderson, som jeg bestemt ikke havde ved mit første møde med ham. Jeg synes dog stadig, at den måde politiet i Skotland bliver fremstillet på, som både mordere, svindlere og ikke særlig velbegavede personer, er lidt usympatisk, og jeg håber ikke, den har hold i virkeligheden.
Er du til de mere voldsomme og blodige krimier, kan jeg anbefale Karin Slaughters bøger om Will Trent og Sara Linton og Dennis Jürgensens bøger om Roland Triel.
Kommentarer