Anmeldelse
En passende aftale af Fay Weldon
- Log ind for at skrive kommentarer
Weldon tegner et portræt af en falleret adelig familie, deres stuepiger og andet godtfolk. Romanen emmer af hor, gode historier og sladder, og man er som sædvanlig godt underholdt i Weldons selskab.
Romanens omdrejningspunkt er familien Dilberne bestående af Lady og Lord Dilberne og deres to giftefærdige børn, sønnen Arthur og datteren Rosina. Året er 1899, og den adelige familie residerer i London med alle deres tjenestefolk. De er kommet i økonomisk uføre, dels på grund af en fejlinvestering og dels et massivt overforbrug, som er en kilde til evig diskussion. Så et af børnene er nødt til at gifte sig for at redde familiens økonomi og ære. Gerne hurtigt.
Der bliver søgt efter en passende hustru til sønnen Arthur, da datteren Rosina dels ikke vil giftes og desuden går meget op i sagen om kvindens rettigheder. En amerikansk ung kvinde, Minnie, finder nåde for fruens øjne, og kurtiseringen kan begynde.
Romanen er den første i en trilogi om familien Dilberne, som hedder ’Kærlighed og arv’. Første del strækker sig over et par måneder og foregår i Londons mere fashionable bydel. Weldon er rigtig god til at beskrive miljøet hos overklassen, ligesom også miljøet i folkestuen hos personalet er vældig underholdende beskrevet.
Weldons persongalleri er meget broget, både stuepiger, kokkepiger og andet godtfolk er repræsenteret, og kun de færreste undgår at komme under Weldons skarpe pen. Man er aldrig i tvivl om, hvem Weldon ikke bryder sig om af personerne. De bliver indgående beskrevet, nærmest udstillet, med nogle sjove eller mærkelige tilbøjeligheder og det i en bidsk tone og med et satirisk understrøg. Fx er den unge Minnies mor et godt eksempel på, hvordan man kan udstille en uopdragen person uden at være direkte ond.
Romanen emmer af hor, gode historier og sladder om dumme handlinger. Alligevel fornemmer man en kærlighed til andre bag denne meget pæne og polerede facade. Romanen er rigtig velskrevet, og man er som sædvanlig godt underholdt i Weldons selskab. Der er desuden også flere litterære henvisninger til andre værker og historiske detaljer fra den tid, hvor romanen foregår.
- Log ind for at skrive kommentarer
Weldon tegner et portræt af en falleret adelig familie, deres stuepiger og andet godtfolk. Romanen emmer af hor, gode historier og sladder, og man er som sædvanlig godt underholdt i Weldons selskab.
Romanens omdrejningspunkt er familien Dilberne bestående af Lady og Lord Dilberne og deres to giftefærdige børn, sønnen Arthur og datteren Rosina. Året er 1899, og den adelige familie residerer i London med alle deres tjenestefolk. De er kommet i økonomisk uføre, dels på grund af en fejlinvestering og dels et massivt overforbrug, som er en kilde til evig diskussion. Så et af børnene er nødt til at gifte sig for at redde familiens økonomi og ære. Gerne hurtigt.
Der bliver søgt efter en passende hustru til sønnen Arthur, da datteren Rosina dels ikke vil giftes og desuden går meget op i sagen om kvindens rettigheder. En amerikansk ung kvinde, Minnie, finder nåde for fruens øjne, og kurtiseringen kan begynde.
Romanen er den første i en trilogi om familien Dilberne, som hedder ’Kærlighed og arv’. Første del strækker sig over et par måneder og foregår i Londons mere fashionable bydel. Weldon er rigtig god til at beskrive miljøet hos overklassen, ligesom også miljøet i folkestuen hos personalet er vældig underholdende beskrevet.
Weldons persongalleri er meget broget, både stuepiger, kokkepiger og andet godtfolk er repræsenteret, og kun de færreste undgår at komme under Weldons skarpe pen. Man er aldrig i tvivl om, hvem Weldon ikke bryder sig om af personerne. De bliver indgående beskrevet, nærmest udstillet, med nogle sjove eller mærkelige tilbøjeligheder og det i en bidsk tone og med et satirisk understrøg. Fx er den unge Minnies mor et godt eksempel på, hvordan man kan udstille en uopdragen person uden at være direkte ond.
Romanen emmer af hor, gode historier og sladder om dumme handlinger. Alligevel fornemmer man en kærlighed til andre bag denne meget pæne og polerede facade. Romanen er rigtig velskrevet, og man er som sædvanlig godt underholdt i Weldons selskab. Der er desuden også flere litterære henvisninger til andre værker og historiske detaljer fra den tid, hvor romanen foregår.
Kommentarer