En lille bog, der kærligt behandler, hvor svært det kan være at finde sig til rette i livet.

Pernille, kaldet Pelle, og Mogens Thomas, kaldet Mos, er netop flyttet fra Vesterbro til Mørke. Mos vil slå sig ned, have et køkkenalrum, en Webergrill og masser af børn, mens Pelle vil til Cuba, skabe fred i verden og flygte ind i skabe, når konformiteten bliver for meget. Bogen handler om, hvordan Pelle og Mos nærmer sig hinanden trods stor sorger.

Et hjem i Mørke er et kortprosaisk værk. Sproget er tæt, og det er en stor fornøjelse at læse sig igennem bogen og opdage, hvordan forfatteren med sproget og et absolut minimum af information gør det muligt for læseren at komme helt ind under huden på især hovedpersonen Pelle. Det beskrives ikke, hvad Pelle tænker og føler, men ved hendes handlinger bliver man i stand til at aflæse hendes sindstilstand og hendes følelser. Da Pelle eksempelvis er færdig med det første møde på sit nye arbejde, kommer hendes nye kollega med Pelles ur, som hun har været ved at glemme. Vi har ikke hørt, at Pelle har taget uret af, men vi ved, hvilket humør hun er i og hvilke følelser, der fylder hende, fordi det tidligere er beskrevet, hvordan Pelle tager uret eller solbrillerne af, når hun føler sig utilpas. Denne stil går igennem hele værket. Forfatteren skaber en stemning uden at udbasunere, hvordan læseren skal forstå det præcist, og der overlades således en hel masse til læseren.

I det hele tager arbejdes der i høj grad med symbolik. På bogens omslag ses billedet af en grøn myrelokkedåse, som myrerne vrimler omkring og ind i. Pelle og Mos køber en myrelokkedåse, de betragter, hvordan myrerne stimler sammen og går ind i den, og de ser, hvordan alle myrerne ligger døde derinde. Myrelokkedåsen er et billede på konformiteten og menneskets evige stræben efter at passe ind, bage fibersnegle til børnene og løbe New York Marathon. Men kan Pelle lokkes?