David Grossman modtager The Man Booker Prize 2017 for 'En hest kommer ind på en bar'.
200 siders tvivlsomme jokes og en deroute så intens, at man har lyst til at se den anden vej og alligevel er nødt til at læse videre.
Romanens setting er umiddelbart enkel; en bar, en scene, en komiker og et publikum. Tidsmæssigt strækker romanen sig ligeledes over en meget kort periode i realtid - to timer fra bogens start til slut. Vi befinder os i det nordlige Israel i byen Netanya, hvor den 57-årige komiker Dovaleh G. er i gang med karrierens sidste stand up show. Blandt publikum sidder romanens anden hovedperson, den førtidspensionerede dommer og enkemand, Avishay Lezar, som forud for showet er blevet kontaktet af Dovaleh, der har inviteret ham til at komme til showet. De to har været viklet mere eller mindre ind i hinandens liv siden barndommen, men har siden mistet forbindelsen.
Det er ikke særlig tit, at en roman afslører sit eget ærinde, men det gør denne roman. Fortalt så enkelt og så isnende klart, at sætningerne næsten popper ud af bogen helt af sig selv. Og det sker netop i bogens egentlige udgangspunkt, da Dovaleh inviterer Avishay til sit show:
" - Jeg vil gerne have, udbrød han (Dovaleh red.) at du ser mig. At du ser rigtig godt på mig og bagefter fortæller mig.
- Fortæller hvad?
- Hvad du har set."
Romanen består hovedsageligt af Dovalehs stand up show med elegante afstikkere til Avishays betragtninger og tanker om situationen og flashbacks til de to mænds barndom og ungdom. Og langsomt folder deres livshistorier sig ud for læseren. Særligt Dovalehs.
Fortællingen om Dovalehs liv er kompliceret og blander historiske og politiske begivenheder med alment menneskelige vilkår; at tage valg, at blive såret, at elske, at længes, at skuffe og at lære. Det bliver en stor fortælling fortalt igennem ét menneskes liv og historie og ikke mindst gennem et tvivlsomt stand up show. Det er elegant, det er svært og det er ikke mindst gribende.
Romanen er ulig noget, jeg nogensinde har læst. Den er afgjort original i både sprog og form. Stand-up som genre er i forvejen en utaknemmelig størrelse, for med ét kan stemningen skifte og efterlade publikum tåkrummende og forlegne. Det samme gør denne roman. Grossmans sære og fantastiske roman er så fyldt med følelser, at man ind i mellem føler sig nødsaget til at se den anden vej - til at lægge bogen væk og lade vores to hovedpersoner finde ud af det i fred for tilskuerne og læserne. Men alligevel læser man videre. Og heldigvis for det!
Kommentarer