En grim lille historie af Alessandro Perissinotto

Stilfærdig krimi med fine stemningsbilleder. Bør nydes langsomt.

Hovedpersonen i denne rolige historie er Anna, som er nyskilt og lige flyttet til den gamle del af Bergamo i Norditalien. Hun arbejder lidt som konsulent hos sundhedsmyndighederne. Honorarerne lader vente på sig, så Anna befinder sig pludselig i rollen som detektiv, fordi hun har tidligere fundet frem til en forsvundet person. Hun opsøges af Benedetta, en velhavende, yngre kvinde, der vil have Anna til at finde sin halvsøsters forsvundne lig. Søsteren er død på hospitalet efter et være kørt ned af en flugtbilist, og da kisten skal flyttes til familiegravstedet, er den tom. Pinligt for den rige familie.

Uden nogen anden direkte sammenligning end den kvindelige hovedperson kommer jeg til at tænke på Jens Christian Grøndahl, der også formår at give sine læsere et aldeles uigendriveligt kvindeportræt. Jeg tror virkelig på psykologen Anna, og den subjektivitet, som jeg nok kan tillade mig en smule af her, skal bruges til at fortælle, at situationerne med hendes elskede kat, Morgana, sidder lige i skabet. Da jeg havde googlet forfatteren og set hans dekorative kontrafej med en kat i favnen, forstod jeg det lidt bedre.

En anden sammenligning, og her gælder det selve læsesituationen, er Georges Simenon og hans fortællinger om kommissær Maigret. Her er det også stemningen og profilerne, der styrer læsehastigheden. Jeg genlæser dem langsomt for sproget og stemningens skyld. Den samme kvalitet har Perissinotto. Det haster ikke med at komme videre, det er bedre at leve sig helt ind i stemningen. Det er ikke for flertallet, der ifølge en undersøgelse i Politiken sætter plottet og spændingen højest. Jeg genkender tendensen fra bekendtskabskredsen, og jeg synes, det er trist.

Med Anna oplever vi det medtagne industriområde på den flade Po-slette, vejkanternes prostituerede, der har kunder fra klokken 7 om morgenen, mange af dem er indvandrere ligesom andre daglejere i området. Og vi oplever den allestedsnærværende tåge, der gennemsiver alt. Om Anna opklarer sagen skal ikke afsløres her, men jeg glæder mig til fortsættelsen, for sådan en må der komme.