Smuk og utrolig velskrevet historie om Kærligheden, Livet og Erindringen.
Abel, en gammel pukkelrygget særling, og den ensomme dreng Seth kender ikke hinanden, men de har pænt meget til fælles.
Lad os starte med Seth først. Da hans mor pludselig mister hukommelsen og forvirret render rundt om natten ude i kvarteret med en kuffert fuld af råddent pålæg, står det klart at noget er helt, helt galt. Moren har Alzheimers, en genetisk disponeret variant der rammer tidligt i livet.
Seth er en klassisk nørd, og det falder ham naturligt at lukke sig inde med neurologiske hovedværker om Alzheimers, og han begynder tilmed at bruge al sin tid på at investigere morens mystiske familieforhold.
Abel bor på slægtsgården - livet, kærligheden og væggene er forfaldet om ørerne på ham. Hans kontakt til andre levende væsner begrænser sig til en mølædt krikke.
Abel husker det hele, midt i sin ensomhed, brorens kone, som han elskede, og de mageløse historier, deres mor fortalte om fantasilandet Isidora - et sted, hvor tanken ikke findes.
Seth kender også landet Isidora fra fortællinger som hans mor har fortalt. Da han var barn, satte hun engang et kryds på et kort over Texas med ordene om at her var den hemmelige indgang til landet.
Selvom Seth godt ved, at Isidora er skabt i fantasien, er det det eneste spor, han har at gå efter for at finde svar om moren og måske hendes sygdom.
’En fortælling om at glemme’ er en rørende og tankevækkende historie om den afmagt og fortvivelse der følger med Alzheimer-diagnosen. Romanen er alvorlig, men rummer en visdom, eller livsbekræftende indsigt om man vil, hvilket giver lidt samme mavefornemmelse som f.eks. Mark Haddons ’Den mystiske sag om hunden i natten’ og Foers ’Ekstremt højt og utroligt tæt på’.
Det er en utroligt velskrevet roman med masser af substans og stof til personlig tankeflugt. Fortællingen er komponeret af charmerende lune, firkantede facts og en art magisk tænkning. Det er en historie om kærlighed, skæbne og livsvalg. Alle med en sjæl kan være med her!
Kommentarer