Anmeldelse
En forfatters dagbog af Virginia Woolf
- Log ind for at skrive kommentarer
Virginia Woolfs dagbog giver et unikt indblik i et imponerende forfatterskab. Man læser om et skrøbeligt sind, og en altoverskyggende usikkerhed og frygt for omverdenens kritik træder frem.
I En forfatters dagbog får vi som læsere lov til at følge Virginia igennem en stor del af hendes voksne liv, som netop er præget af arbejdet som, blandt meget andet, roman-, essay- og skuespilforfatter samt kritiker. Dagbogens første notat er fra 1918, nogle år efter hendes debut som forfatter, og afsluttes i marts 1941, kun få uger før hun begår selvmord. Igennem dagbogen får vi desuden et indblik i hendes liv udenom forfatterskabet, om end forfatterskabet var til stede i alle aspekter af hendes liv, herunder hendes omgangskreds, som talte en række forfattere. Vi følger hendes dagligdag, som i en traditionel dagbog, men det interessante er hendes refleksioner over sit eget og andres forfatterskaber, fordi vi herigennem får et indtryk af, hvad litteraturen betød for hende.
Det specielle ved Virginia Woolfs dagbog er, at hendes mand, Leonard Woolf, har stået for udvælgelsen af, hvad der måtte medtages. I forordet skriver han, at udvælgelsen bl.a. er sket på baggrund af, at meget af dagbogens indhold var for personligt til at blive udgivet i sin helhed, så længe mange af de omtalte personer stadigvæk var i live. Leonard Woolf pointerer, at denne udgivelse er en forfatters dagbog, som titlen indikerer – og ikke en dagbog, der udstiller, udskammer eller karikerer de optrædende deri. I forordet til dagbogen skriver Leonard Woolf, at han omhyggeligt har gennemgået alle seksogtyve bind, hvorudfra han har udvalgt alt, der har med Virginia Woolfs skrivearbejde at gøre. Derfor ved vi som læsere heller ikke præcis, hvor meget der er blevet censureret fra, som kan have omhandlet Virginias liv og måske mest interessant hendes sind, som, vi ved, har været skrøbeligt. Dog skal det pointeres, at dagbogen langtfra "bare" er en notesbog med optegnelser over Virginias projekter. Mennesket bag forfatteren træder i høj grad frem, hvilket blandt andet skyldes skrivestilen.
Virginia Woolf benytter sig meget af "stream of consciousness", som er en typisk modernistisk skrivestil, hvor forfatteren lader en karakters (her Virginias egne) tanker og associationer strømme frit, og den ene tanke tager den anden. Dette kan skimtes i følgende citat, som er fra dagbogsnotatet den 27. november 1935:
”For mange prøvedage – så jeg kan ikke skrive, endnu, Herren hjælpe mig, har en følelse af at være nået til det ingenmandsland jeg er ude efter; og kan glide fra ydre til indre, og bebo evigheden’’ (s. 301).
Denne citering er også et billede på et andet af modernismens kendetegn, nemlig det, at forfatterne lagde meget vægt på det mentales betydning, og gjorde meget ud af at formidle det indre, som netop tanker og følelser. I En forfatters dagbog får man som læser alligevel, via hendes egne ord, et billede af, hvem Virginia Woolf var som menneske og ikke kun som forfatter.
Anmeldt af Christina Nielsen og Camilla Borberg Møller
- Log ind for at skrive kommentarer
Virginia Woolfs dagbog giver et unikt indblik i et imponerende forfatterskab. Man læser om et skrøbeligt sind, og en altoverskyggende usikkerhed og frygt for omverdenens kritik træder frem.
I En forfatters dagbog får vi som læsere lov til at følge Virginia igennem en stor del af hendes voksne liv, som netop er præget af arbejdet som, blandt meget andet, roman-, essay- og skuespilforfatter samt kritiker. Dagbogens første notat er fra 1918, nogle år efter hendes debut som forfatter, og afsluttes i marts 1941, kun få uger før hun begår selvmord. Igennem dagbogen får vi desuden et indblik i hendes liv udenom forfatterskabet, om end forfatterskabet var til stede i alle aspekter af hendes liv, herunder hendes omgangskreds, som talte en række forfattere. Vi følger hendes dagligdag, som i en traditionel dagbog, men det interessante er hendes refleksioner over sit eget og andres forfatterskaber, fordi vi herigennem får et indtryk af, hvad litteraturen betød for hende.
Det specielle ved Virginia Woolfs dagbog er, at hendes mand, Leonard Woolf, har stået for udvælgelsen af, hvad der måtte medtages. I forordet skriver han, at udvælgelsen bl.a. er sket på baggrund af, at meget af dagbogens indhold var for personligt til at blive udgivet i sin helhed, så længe mange af de omtalte personer stadigvæk var i live. Leonard Woolf pointerer, at denne udgivelse er en forfatters dagbog, som titlen indikerer – og ikke en dagbog, der udstiller, udskammer eller karikerer de optrædende deri. I forordet til dagbogen skriver Leonard Woolf, at han omhyggeligt har gennemgået alle seksogtyve bind, hvorudfra han har udvalgt alt, der har med Virginia Woolfs skrivearbejde at gøre. Derfor ved vi som læsere heller ikke præcis, hvor meget der er blevet censureret fra, som kan have omhandlet Virginias liv og måske mest interessant hendes sind, som, vi ved, har været skrøbeligt. Dog skal det pointeres, at dagbogen langtfra "bare" er en notesbog med optegnelser over Virginias projekter. Mennesket bag forfatteren træder i høj grad frem, hvilket blandt andet skyldes skrivestilen.
Virginia Woolf benytter sig meget af "stream of consciousness", som er en typisk modernistisk skrivestil, hvor forfatteren lader en karakters (her Virginias egne) tanker og associationer strømme frit, og den ene tanke tager den anden. Dette kan skimtes i følgende citat, som er fra dagbogsnotatet den 27. november 1935:
”For mange prøvedage – så jeg kan ikke skrive, endnu, Herren hjælpe mig, har en følelse af at være nået til det ingenmandsland jeg er ude efter; og kan glide fra ydre til indre, og bebo evigheden’’ (s. 301).
Denne citering er også et billede på et andet af modernismens kendetegn, nemlig det, at forfatterne lagde meget vægt på det mentales betydning, og gjorde meget ud af at formidle det indre, som netop tanker og følelser. I En forfatters dagbog får man som læser alligevel, via hendes egne ord, et billede af, hvem Virginia Woolf var som menneske og ikke kun som forfatter.
Anmeldt af Christina Nielsen og Camilla Borberg Møller
Kommentarer