Hjerteskærende, sart og vidunderlig lille roman om skyldfølelse og sorg. Følsomt og delikat fortalt med fine og enkle sprogtoner, der går direkte i hjertet.
Esmeralda er kun 11 år, da hun mister sin 9-årige lillesøster Leonore, som elsker alt ved havet og farven blå. De bor i et hus tæt på havet, men en dag da de er alene på stranden, sker der en tragisk ulykke. Esmeralda er gået den korte vej hjem for at hente dragen, som de vil sætte op på stranden. Hun er kun væk et kort øjeblik, og da hun kommer tilbage, er lillesøsteren forsvundet. Senere finder man Leonores lille gule gummibåd skyllet op på stranden nogle kilometer væk. Men uden Leonore, som aldrig bliver fundet.
Esmeralda og hendes forældre er naturligvis ramt af stor sorg. Faderen arbejder mere og mere, mens moderen spiller klaver eller sidder fastfrosset og stirrer lige ud i luften i timevis. Hun skriver også endeløse huskelister. Om indkøb Esmeralda skal klare, om oprydning på værelset, som om Esmeralda ikke selv er i stand til at tage ansvar længere. For hvordan kan man fortsætte livet, som det var før ulykken?
Esmeralda føler sig usynlig, og hun har svært ved at håndtere sin sorg og skyldfølelse over søsterens død. Meget få spørger hende hvordan hun har det, eller hvad hun føler. Heldigvis har hun en god og klog ven i Alex, som på sin egen måde prøver at hjælpe hende. Han giver hende en blå notesbog, hvori hun skal skrive til Leonore. Små breve til søsteren vokser frem på papiret, breve hvori Esmeralda forestiller sig, at Leonore nu lever som en havfrue og svømmer rundt ude i havet, fordi hun hellere vil være havfrue end menneske.
Esmeralda kæmper for forældrenes opmærksomhed uden held. Til sidst beslutter hun, at de er bedst tjent uden hende som evig påmindelse om en Leonore, som ikke er der, og en nat løber hun hjemmefra. Jeg skal ikke afsløre, hvad der videre sker, men blot konstatere at Linda van Mieghem er fænomenalt dygtig til at stor sorg fra et barns synsvinkel. Romanen er meget nærværende og poetisk i sit sprog. Man fornemmer tydeligt den knugende sorg, som er naturlig at forsvinde i, men med håbet om at livet kan gå videre. ’En blå bog til Leonore’ anbefales varmt til både unge som voksne læsere.
Originally published by Pia Bechmann, Litteratursiden.
Kommentarer