Sort humor, røde kinder og terapi for hvide.
Jeg har glædet mig meget til denne bog og håbet på, den ville give mig både information og stof til eftertanke. Det gjorde den, samt en masse smil, da skuespiller og manuskriptforfatteren Anne Neye er en sproglig mester med sit kompakte og direkte sprog. Før jeg læste bogen, betød betegnelsen neger ikke noget decideret negativt i min verden, men jeg er jo også en hvid dansk kvinde med blå øjne, der har været i front i øllebrødskrigen. Jeg vidste dog godt, at det var et skældsord af mange historiske årsager.
Anna Neye mener, at vi danskere må være uvidende, hvis vi stadig insisterer på at sige neger. Hun fortæller sin og slavernes historie på en virkelig underholdende måde. Hun har indlagt meditationsøvelser, så man kan opretholde et roligt åndedræt under læsningen. Der er også en opskrift på hvid chokolade, ”..der kan få det hele til at glide lidt lettere ned”. Bagsiden giver information om, at bogen skal opbevares tørt og ved stuetemperatur. ”Anvendelse: Kan læses som forberedelse, inde du stikker din lille hvide fod ud i multikulørt farvand… ”. Under alt det satiriske er der en oplysende fortælling om slaverne i Dansk Vestindien. For eksempel slaveregimentet fra 1733, hvor den ”Blankes” ret til at straffe negeren er udførlig beskrevet.
Konklusionen og refleksionen er, at Anna Neye ikke er en neger, sort, en brun dansker, en blandingsfarve, en mulat eller nogen som helst andet end Anne fra Ballerup. Jeg synes egentlig, hun selv falder i sin fælde, når hun Gadsk råder os til at spørge manden med den mørk teint, hvordan han vil betegnes. Hedder han ikke Anders?
Til det skriver Anna Neye: ”Mange hvide ser sig selv som farveblinde. De ser ganske enkelt ikke på hudfarve…De mener selv, at det er en udtryk for humanistisk tankegang og livssyn. Og det er det også. Men det er også et privilegium. Du har som hvid højst sandsynligt aldrig skulle forholde dig til farven på din hud. Det er et privilegium, som ikke er den ikke-hvide forundt. Heller ikke i Danmark”
Jeg ved, jeg fremover stadig vil være lidt forfjamsket, når jeg skal finde ord, der kan bruges. Anne Neye synes også det er svært. Men nu jeg er mere bevidst om det, og det er en start. Så gå ikke i panik, læs denne alvorlige og underholdende bog og tænk dig om.
Kommentarer