Barsk og bevægende, eventyrlig og grufuld historie om slaveri, fortidstraumer, spøgelser, lidelse og kærlighed.
'Elskede' er efter min mening Toni Morrisons allerbedste roman, den femte i rækken, og den har ikke overraskende fokus på slaveriets historie og rædsler, men er i modsætning til resten af forfatterskabet henlagt til tiden under og umiddelbart efter den amerikanske borgerkrig.
Der er mange historier og stemmer i romanen, men den centrale tilhører Sethe, sort, kvinde, undvegen slave, midt i 30’erne, som har risikeret sit liv for friheden; som har mistet sin mand; begravet et barn og nu bor i et lille hus i Ohio med sin datter, Denver, sin svigermor, Baby Suggs, og et bedrøvet, ondskabsfuldt og vredt spøgelse.
Det er spøgelset, der hedder Elskede; det er også det navn, der står på det gravsted, Sethe har sat over sin 2-årige datter, der 18 år tidligere blev myrdet, ja, af sin mor, af lutter kærlighed, i desperation; hun ville skåne hende for et liv som slave i de hvides magt, vurderet som et stykke avlskvæg! Og nu vender det dræbte barn tilbage i skikkelse af en ung kvinde i kød og blod for at få hævn.
Og naturligvis er det en utilgivelig forbrydelse, Sethe har begået – der hviler en forbandelse over Sethe, som isolerer hende fra omgivelserne, og bogen beskriver Sethes kamp for at frigøre sig fra den fortid og den sorg, der har ødelagt hende, nødvendigt for at kunne opnå lidt lykke og kærlighed.
Det er nærliggende at placere ’Elskede’ inden for genren magisk realisme. Toni Morrison er super-realistisk, når hun beskriver eksteriører og interiører, når hun portrætterer bogens karakterer, kritiserer myten om den amerikanske drøm og legenden om ”up from slavery”. Men ’Elskede’s univers er også magisk og mytisk, det er ulogisk og skævt. Og det accepteres fuldt ud, både af bogens personer og af læseren, både spøgelset, den unge kvinde i kød og blod og de blodige sår på Sethes ryg, der bliver til et blomstrende træ. Dertil kræves en rigtig stor kunstner, og det er Toni Morrison.
Bogen fortælles på flere tidsplaner og med mange fortællerstemmer – den er også sine steder sprogligt eksperimenterende, altså lidt af en udfordring. Men gør du dig den anstrengelse at finde ind i bogens univers, venter der dig en spændende, gribende, fantastisk, forfærdende og stor, stor læseoplevelse.
Kommentarer