Anmeldelse
Elric - rubintronen
- Log ind for at skrive kommentarer
Et imponerende tegnet fantasyeventyr for unge og voksne læsere.
Karakteren Elric er ikke en ny, men stammer helt tilbage fra 1961, hvor han optrådte i en novelle af Michael Moorcock. Elric er ikke en typisk helt, men indeholder derimod både svaghed og mørke.
Melniboné er både en ø og en civilisation skabt af Elrics forfædre. Elric er kejser af Melniboné, hvor han regerer sammen med sin smukke hustru troldkvinden Cymoril. Deres folk er nærmest samvittighedsløse, og lever i en grusom og degenereret kultur. Elric er anderledes. Ikke kun holdes han i live vha. urter og magi, men modsat de fleste andre, ser han også ud til at have en vis grad af samvittighed, hvilket ikke gør det nemmere at være kejser for disse mennesker.
Cymorils bror Yyrkoon er ude efter magten, og udfordrer gentagne gang Elric, samt betvivler hans evner som kejser foran deres folk. Spændingen stiger, da en stamme piratlejesoldater har fundet vej gennem den nautiske labyrint, der beskytter øen, og nu er på vej mod labyrintens midte. Men piraterne er langt fra den største udfordring.
Nogle steder antyder bogen en forbindelse mellem Elric og dæmonherrerne, hvilket fungerer som endnu mere mørkt brændstof i det mørke Melniboné-imperium. I fortællingen optræder der masser af nøgne mennesker; nogle gange har de sex, andre gange fungerer de blot som dekoration eller endog frokost for andre i den groteske verden.
Elric er en kompleks karakter, der umiddelbart ligner en svag albino, der har brug for magi, for at kunne regere sit vilde folk. Alligevel skal han, som ejer medfølelse, og ikke mener at magt er lig hensynsløse demonstrationer af vold, herske uden nåde i et land som bla. slavebinder mennesker og udfører blodige ritualer. Han er på ingen måde lig Tolkiens ædle elvere, men han kæmper alligevel en evig kamp mellem kaos og orden. Elric minder i stedet mere om valeryerne fra ’Game of Thrones’ med sit hvide hår og de særlige øjne. Desuden er der yderligere paralleller gennem dragerytternes rolle i begge historier.
Fortællingen er imponerende, ikke kun pga. dens vilde worldbuilding og spændende plot, men den utroligt smukke visuelle opsætning og de helt fantastiske illustrationer, der er udarbejdet af Julie Blondel, Didier Poli, Jean Bastide og Robin Recht, som er ansvarlige for historiens tegneserietilpasning, er ganske enkelt vidunderlige. De fire tegneserieskabere har udarbejdet en umådelig detaljeret og levende fantasyverden, som bringer ’Elric’ til samme æstetiske højder som i serien ’Wika’. Jeg er stor fan!
- Log ind for at skrive kommentarer
Et imponerende tegnet fantasyeventyr for unge og voksne læsere.
Karakteren Elric er ikke en ny, men stammer helt tilbage fra 1961, hvor han optrådte i en novelle af Michael Moorcock. Elric er ikke en typisk helt, men indeholder derimod både svaghed og mørke.
Melniboné er både en ø og en civilisation skabt af Elrics forfædre. Elric er kejser af Melniboné, hvor han regerer sammen med sin smukke hustru troldkvinden Cymoril. Deres folk er nærmest samvittighedsløse, og lever i en grusom og degenereret kultur. Elric er anderledes. Ikke kun holdes han i live vha. urter og magi, men modsat de fleste andre, ser han også ud til at have en vis grad af samvittighed, hvilket ikke gør det nemmere at være kejser for disse mennesker.
Cymorils bror Yyrkoon er ude efter magten, og udfordrer gentagne gang Elric, samt betvivler hans evner som kejser foran deres folk. Spændingen stiger, da en stamme piratlejesoldater har fundet vej gennem den nautiske labyrint, der beskytter øen, og nu er på vej mod labyrintens midte. Men piraterne er langt fra den største udfordring.
Nogle steder antyder bogen en forbindelse mellem Elric og dæmonherrerne, hvilket fungerer som endnu mere mørkt brændstof i det mørke Melniboné-imperium. I fortællingen optræder der masser af nøgne mennesker; nogle gange har de sex, andre gange fungerer de blot som dekoration eller endog frokost for andre i den groteske verden.
Elric er en kompleks karakter, der umiddelbart ligner en svag albino, der har brug for magi, for at kunne regere sit vilde folk. Alligevel skal han, som ejer medfølelse, og ikke mener at magt er lig hensynsløse demonstrationer af vold, herske uden nåde i et land som bla. slavebinder mennesker og udfører blodige ritualer. Han er på ingen måde lig Tolkiens ædle elvere, men han kæmper alligevel en evig kamp mellem kaos og orden. Elric minder i stedet mere om valeryerne fra ’Game of Thrones’ med sit hvide hår og de særlige øjne. Desuden er der yderligere paralleller gennem dragerytternes rolle i begge historier.
Fortællingen er imponerende, ikke kun pga. dens vilde worldbuilding og spændende plot, men den utroligt smukke visuelle opsætning og de helt fantastiske illustrationer, der er udarbejdet af Julie Blondel, Didier Poli, Jean Bastide og Robin Recht, som er ansvarlige for historiens tegneserietilpasning, er ganske enkelt vidunderlige. De fire tegneserieskabere har udarbejdet en umådelig detaljeret og levende fantasyverden, som bringer ’Elric’ til samme æstetiske højder som i serien ’Wika’. Jeg er stor fan!
Kommentarer