Anmeldelse
Elementprøven af Julie Midtgaard
- Log ind for at skrive kommentarer
En magisk verden, hvor pigen Gry skal finde sine magiske elementkræfter, danner rammen for en fin og velfortalt historie, der har alle betingelser for at blive et hit blandt de unge.
Julie Midtgaard er helt ny på markedet, og dette bind er første del af serien ’Sprækken til Luscuro’. Historien er på mange måder klassisk fantasy med parallelle verdener, ung pige der skal lære sine kræfter at kende, en magisk skole, og naturligvis noget ondt, der lurer i baggrunden.
Midtgaard har dog ikke kun leveret noget, man har set før, men har også tilføjet sine helt egne ”opfindelser”, hvor især det, at eleverne skal finde frem til deres helt eget tilhørsforhold blandt de fire magiske elementer (Jord, vand, ild og luft) for at blive en rigtig sikster, er forfriskende nyt. Der er selvfølgelig mange bøger med samme emnekreds, men især Kaaberbøls Vildheks og Trafallas-serien er oplagte at sammenligne med.
14-årige Gry, der er blevet opfostret hos den kloge kone Dorothea i Aalborg i 1600-tallet bliver uretfærdigt beskyldt for at være en heks, og hun ender på bålet. Gry dør dog ikke, men ankommer i stedet til landet Luscuro, hvor hun i virkeligheden kommer fra.
I byen Notto skal Gry nu gå i skole, inden hun finder sit rette element og kan bestå den frygtede elementprøve. I skolen bliver hun venner med pigerne Nørs og Norell, og ude i skoven møder hun den dragende og tiltrækkende Reynir. Reynir viser sig at være lokker, søn af lokkerherskeren, og betyder det, at han ikke er til at stole på, og at Grys spirende forelskelse bare er blændværk. Og som om det ikke er nok, så nærmere krigen sig også Notto, og er den herskende dronning i virkeligheden heller ikke til at stole på.
Midtgaards roman har alle betingelser til at blive et hit, nok mest blandt de unge piger, omend drengene også sagtens kan være med. Den velskrevne og lettilgængelige historie er elementært spændende og godt skruet sammen. Personerne er vedkommende og troværdige, og landet Luscuro (Kort forrest i bogen) virker til at være et interessant univers.
Konklusionen er forrygende god underholdning, og det lover godt for resten af serien.

Kommentarer